Debatindlæg: Vi skal ikke spille sorteper om økonomien på vores byggeprojekter

Af Rolf Simonsen, programdirektør i Værdibyg

Når et byggeprojekt skal budgetteres, ender det i mange tilfælde med et stort hul imellem projekt og økonomi. Bygherren er for urealistisk når det kommer til at kunne få sine ønsker og drømme opfyldt inden for budgettet, og rådgivere er alt for optimistiske i deres vurderinger af, om budgettet stemmer overens med byggeprojektet. Jeg undrer mig over, hvorfor vi i byggebranchen bliver ved med at lukke øjnene og spille sorteper videre, når de negative konsekvenser påvirker os alle.

Bygherren drømmer om et storslået byggeri, der samtidig holder sig inden for budgetterne og har en forudsigelig proces. Bygherrerådgiveren kigger så på drømmene og udarbejder et lidt for optimistisk budget. Projektet udbydes, arkitekten tegner det storslåede byggeri, velvidende om at budgettet ikke rigtig hænger sammen, og vinder konkurrencen. Så snart aftalen er underskrevet, meddeler arkitekten så bygherren at budgettet faktisk ikke hænger helt godt sammen – der skal enten ændres væsentligt i byggeprojektet eller skrues meget mere op for budgettet. Bygherren bliver frustreret og beder arkitekten om at omprojektere gratis, og tilbage står parterne med et dårligere projekt, spildtid, dårligere kvalitet i projektmaterialet og en anspændt stemning.

Med et scenarie som dette, er det er ikke så underligt, at byggeprojekter alt ofte ender i konflikter, overskridelser i tidsfrister og budgetter, og møgsager i pressen. Og hvem har skylden? Alle.

Snebolde-effekten

Når budgettet for et byggeprojekt bliver fastlagt uhensigtsmæssigt i opstartsfasen, er skæbnen for projektet stort set lagt: Risikoen for at projektet overskrider budgettet, byggeriet kører skævt, og ender i konflikter om, hvem der har ansvar for hvad, er stor. Snebolden ruller, og når skaden er sket, er det svært at ændre på noget – der vil være et juridisk efterspil, som kommer til at koste alle parter dyrt, og som, afhængigt af størrelse, vil have medierne og offentlighedens negative bevågenhed.

Hvorfor stiller vi ikke spørgsmålstegn allerede i begyndelsen, når vi godt kan se at budgettet ikke hænger sammen? Hvorfor spiller vi ikke med åbne kort om økonomien i stedet, så vi kan skabe mere forudsigelighed og tryghed for alle?

Det er på tide at gøre op med den ugunstige kultur, der skaber usikkerhed, dårligt byggeri og splid, der i sidste ende koster samfundet og skatteborgerne dyrt.

Skuf bygherren tidligt

Der vil altid være en sorteper til stede i et byggeprojekt. Vores opgave som ansvarlig byggebranche er at spille med åbne kort, så den kommer frem i lyset noget tidligere. Det skal være det realistiske budget, der vinder, fremfor det optimistiske, der er fuld af gætterier.

Med det nye aftalesæt står vi overfor en god anledning til at ændre på det, vi plejer at gøre. Rådgiverne på begge sider af bordet har fået et større ansvar og nye opgaver i forhold til at sikre, at økonomien ikke kører af sporet. Som rådgiver skal man derfor turde at skuffe sin bygherre. Og det skal være tidligt i projektet, så man kan nå at lave et godt projekt, og snebolden ikke er rullet for stor.

Ingen synes at det er sjovt, når projektet viser sig at være for dyrt, og man skal til at fjerne alle de kvaliteter, som egentlig var det, der gav projektet sine værdier. Det er langt sjovere at bruge ressourcerne på at lave fedt byggeri end at bruge dem på omprojektering, sparerunder og konflikter, når økonomien ikke holder.

Men det kræver, at alle er med på at spille et andet spil end sorteper. Rådgiverne skal byde ind med projekter, der hænger sammen med bygherrens budget, og bygherren skal ikke sætte kikkerten for det blinde øje, når de vælger hvilket projekt, der skal realiseres.

Den usunde kultur er en fælles udfordring

Alle aktører i byggeprojekter og branchen generelt vinder på en sund og realistisk økonomi, hvor budgettet holder. Det er både en gevinst for rådgiver og bygherre, at der ikke skal omprojekteres. Man kan argumentere for at få entreprenørerne tidligere på banen ift. prissætning, men det løser ikke det grundlæggende problem. Vi skal have etableret et tillidsfuldt rum, hvor vi kan tale om projektøkonomien på tværs af værdikæden. Hvis vi skal levere et bedre byggeri, der ikke overskrider budgetterne, er en mere åben dialog om projektøkonomien nødvendig. Det vil også holde os væk fra møghistorierne i pressen, og genopbygge troværdigheden omkring byggeriet, og måske endda tilliden til hinanden. Det er lettere sagt end gjort, og det kæver at vi i byggeriet trækker i samme retning for at budgettering og styring af projekters økonomi bliver et værdiskabende samarbejde og ikke et spil om sorteper.

Debatindlægget blev bragt i Byrummonitor d. 2. oktober 2020