Bartholinbygningen i Aarhus, som er en del af Aarhus Universitet blev renoveret i perioden 2021-2024. Renoveringen omfattede seks eksisterende laboratoriebygninger, hvoraf tre – ca. 11.000 m2 – skulle totalrenoveres indvendigt. Projektet var tekniktungt med meget avancerede laboratorier og installationer.
Projektet var allerede i gang, da Byggeledelse 2.0 blev introduceret, og der var ifølge Peter F. Andersen, som var projektleder for bygherre (Bygningsstyrelsen) et anstrengt samarbejdsklima. Men det ændrede sig, da man begyndte at anvende produktionssystemet.
”Byggeledelse 2.0 gav os en struktur. Og samtidig begyndte vi at tænke på projektet som produktion frem for som et projekt, hvilket gjorde en ret stor forskel. Vi blev opmærksomme på, at når vi er i en byggeproces med 250 håndværkere, så er det afgørende, at de informationer, man skal bruge for at bygge, er til stede. Driften af byggepladsen kostede 300.000 kr. om dagen, så vi italesatte konstant, at vi ikke kunne tåle et produktionsstop og fokuserede meget hårdt på at opretholde flow og fremgang. Derfor må rådgiverne komme med de informationer, der er vigtige for håndværkerne, i rette tid” udtaler Peter F. Andersen.
Efter implementeringen af Byggeledelse 2.0, havde man hele tiden adgang til de data, man skulle bruge, og alle forstod deres rolle i projektet.
”Vi indførte f.eks. en regel om, at når en teknisk forespørgsel blev fremsat af en entreprenør, så skulle den svares med en løsning – og ikke et nyt spørgsmål. På den måde fik vi fjernet den pendling, der kan være med spørgsmål frem og tilbage mellem entreprenører og rådgivere. Det bidrog til at reducere løsningstiden med op imod 75 pct,” fortæller Peter F. Andersen. Samtidig forbedrede man den samlede produktivitet for hele byggepladsen med 9%, og projektet blev afleveret 7 måneder forud for tidsplanen.
Opfølgning, synlighed og tilstedeværelse er afgørende
En af de vigtigste læringer, som Peter F. Andersen tager med sig, er, at Byggeledelse 2.0 ikke kører af sig selv. Opfølgning, synlighed og tilstedeværelse – også fra bygherren – er afgørende rent ledelsesmæssigt for, at tingene lykkes.
”Bygherre er nødt til at være mere til stede på projekter, hvor man kører Byggeledelse 2.0, så man kan træffe de nødvendige ledelsesmæssige beslutninger rettidigt,” udtaler Peter F. Andersen.
Men den investering af ledelsesmæssige ressourcer mener han er givet godt ud, fordi man i sidste ende sparer tid og penge ved at have fokus på at styre og styrke udførelsesfasen. Og den opfattelse deler Thomas Viberg Nielsen projektchef hos Enemærke & Petersen a/s, der var hovedentreprenør på renoveringsprojektet.
”Produktionssystemet var en af grundstenene ifm. at vi kom godt i mål med Bartholin-projektet. Det krævede en stor ledelsesmæssig indsats at implementere og vedligeholde systemet, men det var også tydeligt, at gevinsten var stor. Når man kan bygge til den planlagte tid, så oplever bygherre, at byggeriet kommer i mål til tiden, og muligheden for at tjene en skilling på opgaven er voldsomt stor. Det motiverer alle,” udtaler Thomas Viberg Nielsen.
Alle projekter har brug for planlægning
Selvom Byggeledelse 2.0 i udgangspunktet er tænkt anvendt og testet på komplekse byggeprojekter med entreprisesummer på mellem 100 og 500 mio. Kr., mener Thomas Viberg Nielsen, at det også vil give værdi i mindre (og mindre komplekse) byggeprojekter.
”Grundfilosofien for mig ift. produktionssystemet i den udførende del er, at vi ’arbejder med planlægning´. Det kan lyde banalt, men når alt kommer til alt, er det, det vi gør. Uanset om man laver en mindre opgave eller renoverer en meget kompleks bygning som Bartholin, så kalder alle projekter på planlægning. På opfølgning. På at man med udgangspunkt i data forholder sig til, hvad der virker, og hvad der ikke gør. På at man inddrager folk i det fremadrettede, og at man på det ledelsesmæssige plan mentalt arbejder med mindsettet ’vi kigger fremad’,” afslutter Thomas Viberg Nielsen.
Du kan downloade publikationen ”Effektiv byggeproduktion” her
