Grøn renoveringsstrategi fra øverste skuffe

Boligafdelingen Korngården har fået en grøn profil takket være en ambitiøs renoveringsstrategi, der satte bæredygtighed højt på dagsordenen.

Korngården har fået en grøn renovering, der har givet en bæredygtig bebyggelse i klasse A. Gennem hele processen har bæredygtighed været et prioriteringsværktøj og beslutningsværktøj, som alle initiativer og beslutninger blev målt op imod.

Vi vurderede alle tiltag op imod DGNB’s bæredygtighedstrekant. For os var der ingen tvivl om, at de bedste løsninger havde elementer fra alle tre dele i sig: det sociale, det miljømæssige og det økonomiske. Bygninger skal ikke kun være grønne i miljømæssig forstand, men også være af en høj kvalitet, så folk trives i deres boliger, siger partner i Domus Arkitekter Jesper Ingemann Mogensen, der var med på projektet.

Tværfagligt samarbejde

De traditionelle siloer mellem faggrupperne blev brudt ned og erstattet af et tværfagligt samarbejde om at udvikle de bedste bæredygtige løsninger. Således blev entreprenøren inviteret med i udviklingsfasen for at sikre, at de præfabrikerede facader fik den rette bæredygtige profil. Derudover blev vinduerne skiftet, og solceller installeret på et af tagene. Solcellerne skulle sørge for strøm til alle de mekaniske ventilationsanlæg i de godt 240 lejligheder.

Vi indførte en regel om, at det var okay at spille ind på hinandens fagområder. Det betød, at vi kunne drøfte forskellige løsningsmuligheder meget bredere og komme i dybden med en række problemstillinger, siger Jesper Ring, partner i DOMINIA der var totalrådgiver på projektet.

Indenfor blev der også lagt energi i at få brugerne til at udvikle en bæredygtig adfærd. Således giver brugerskærme beboerne info om deres varme- og elforbrug og gode råd til at skære ned på forbruget. Mens en grøn kontakt gør det let at slukke alt standby-udstyr, når du forlader hjemmet.

Generelt har der været fokus på at skabe et så godt samarbejdsklima som muligt med mere end 50 workshops og byggeudvalgsmøder i perioden fra 2012 til efteråret 2018, hvor sidste lejlighed stod klar.

Vi har lagt meget arbejde i at få en god dialog og finde de mest optimale løsninger. Det har været en god og frugtbar proces, der helt sikkert har givet et bedre projekt for beboerne, slutter Jesper Ring.

Læs mere om Korngårdens grønne renoveringsstrategi

 

 

 

 

Flere nyheder

Jonathan Weimar

Ny digital udgivelse viser, hvordan du plukker de lavthængende grønne frugter i byggeriet

/
Ny digital udgivelse om bæredygtighedstiltag giver konkrete eksempler og ...
BæredygtighedsambassadørJonathan Grevsen

Håndværkerne skal være med til at løfte den bæredygtige indsats

/
Værdibyg og Aarsleff udvikler og afprøver et nyt ...
Lancering af Værdibygs vejledning "Bæredygtighedsledelse".Jonathan Grevsen

Årsrapport 2023

/
Værdibygs årsrapport 2023 er nu tilgængelig. Her får ...

Værdibyg er et samarbejde mellem:

Ja tak - send mig Værdibygs nyhedsbrev

Få den nyeste viden fra Værdibyg direkte i din indbakke