Evalueringer gør os bedre til at styre byggeprocessen
I en byggebranche, der er presset af historisk højt aktivitetsniveau, prisstigninger på materialer og mangel på arbejdskraft, kan det være svært at standse op og se, om ens byggeprojekt er på rette spor. Men det er vigtigt, at vi løbende forbedrer byggeprocessen, for der er vigtig læring at hente til fremtidige byggeprocesser.
Byggeriet buldrer afsted. Kigger man på Bygherreforeningens seneste bygherrebarometer ser man, at der skal igangsættes rekordmange nye byggeprojekter i 2022. Samtidig er manglen på arbejdskraft i byggeriet på samme niveau som i tiden op til finanskrisen og priserne på en række byggematerialer stiger voldsomt.
Når man har travlt, kan det være svært at standse op, og kigge på sine byggerier, og se, om de er på rette spor og hvilken læring, man burde tage med sig til det næste byggeri. Men der ligger meget vigtig læring i at evaluere sine byggeprojekter og sin byggeproces. Hvis man ikke lærer af sine fejl, er man dømt til at gentage dem. Og der er en klar sammenhæng mellem travlhed i byggeriet og mængden af fejl.
”Vi kunne tydeligt se i Byggeriets Evaluerings Center, hvornår der var højkonjunktur, for så var der også mange overskridelser af tidsfrister, mange fejl og mangler og utilfredse bygherrer”, forklarer seniorprojektleder i Værdibyg Morten Skaarup Jensen, som har en fortid i Byggeriets Evaluerings Center.
Men hvordan kan man bruge evalueringer til at forebygge fejl og overskridelser – og til at skabe en bedre byggeproces?
”At evaluere byggeprocessen kan give en struktur og nogle anledninger til at kigge projektet efter i sømmene. Evalueringer vil fx gøre bygherre, rådgiver og/eller udførende bevidste om projektets prioriteter. Er der dele af processen, hvor tidsplanen under ingen omstændigheder må skride. Er det vigtige for bygherre, at der lys og luft og ikke, at det hele er lavet af mahogni? Hvordan er projektets risikoprofil – er der noget, der bare ikke må gå galt?”, udtaler Morten Skaarup Jensen.
Han understreger, at man skal være opmærksom på at supplere de hårde parametre som tid, økonomi og kvalitet med mere bløde parametre som brugeroplevelse og kommunikation.
Forskellige typer af evalueringer til forskellige typer af formål
Sætter man sig for at evaluere byggeprocessen, findes der en række forskellige metoder, som man kan anvende: Men hvilken metode, skal man vælge?
Én af de forskere, der herhjemme har beskæftiget sig mest med evalueringer af byggeri, er seniorforsker Kim Haugbølle, fra Institut for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet. Han fortæller, at der findes flere forskellige metoder til at evaluere et byggeprojekt. Det, man skal være opmærksom på, er, at de forskellige metoder kan bruges til at evaluere forskellige dele af et byggeri: Lever byggeriet op til de tekniske krav, og skaber det den ønskede effekt – fx bedre undervisning eller patienter der bliver hurtigere raske?
”Derfor tror jeg ikke, at man kan sige, at der er en bestemt metode, der er den rigtige. Vi skal lave forskellige typer af evalueringer til forskellige typer af formål”, udtaler Kim Haugbølle.
Dog giver det ifølge Kim Haugbølle mening at sondre mellem formative og summative evalueringsmetoder, og være opmærksom på deres respektive kvaliteter. Hvor en evalueringsmetode som fx Post Occupancy Evaluation (POE) er summativ, idet den kun kigger på, hvordan en bygning performer efter ibrugtagelsen, og i første omgang kun kan bruges til at evaluere et byggeprojekt, der er afsluttet, kan fx DGNB-ordningen ifølge Kim Haugbølle også bruges formativt. Det betyder blandt andet, at den kan bruges til løbende at evaluere byggeprocessen på et igangværende byggeri.
Kim Haugbølle understreger, at det selvfølgelig også er muligt at bruge de summative evalueringsmetoder formativt, såfremt man bruger den læring, man har fået til at forme sit næste byggeri.
”Jeg tror, at det er alfa og omega, at vi får sat nogen læringsspiraler i gang. Enten i det konkrete projekt, hvis der er mulighed for det. Det er der i DGNB. Og ellers i forhold til efterfølgende projekter, og det er så det, der gør sig gældende for en række af de andre metoder og systemer”, udtaler Kim Haugbølle.
Evalueringen af Roskilde Badet
Et af de byggerier, der i de senere år har påkaldt sig opmærksomhed af alle de forkerte grunde, er Roskilde Badet. Den kommunale svømmehal blev forsinket mere end to år, og med en budgetoverskridelse på ca. 110 mio. kr. blev den dobbelt så dyr som forventet.
”Alt hvad der kunne gå galt, gik galt på det byggeri. Noget – fx Corona-pandemien – var vi ikke herre over. Men der var væsentlige dele af processen, som kunne have været grebet bedre an”, fortæller Henrik Bendix Olsen, Ejendomschef i Roskilde Kommune.
Overskridelsen af budget og tidsplan var så eklatant, at det fra politisk hold blev besluttet, at der skulle laves en evaluering af byggeriet, så man kunne lære af sine fejl og undgå en gentagelse i fremtiden. Det var første gang, at man fik foretaget en evaluering af et kommunalt byggeri i Roskilde Kommune.
”Vi var selvfølgelig i starten nervøse for, hvad vi selv som bygherre kunne kritiseres for, men vi var stadig enige om, at det var nødvendigt at få alt frem, hvis vi skulle lære noget af det”, fortæller Henrik Bendix Olsen.
Udover at der blev peget på, at den politiske uenighed om projektet havde haft en negativ påvirkning, var der også kritik af væsentlige elementer i planlægning og byggeproces. Blandt andet blev det fundet, at projektgranskningen var mangelfuld, risikovurderingen skulle have haft større opmærksomhed og der var kritik af udbudsformen og valg af entreprenører.
Gav anledning til at stramme op
Henrik Bendix Olsen fortæller, at evalueringen har givet anledning til at stramme op på en lang række områder.
”Vi er blevet mere fokuserede på styring, kommunikation og organisering. Blandt andet er vi mere opmærksomme på løbende at orientere politikerne om projektet, have bedre styr på kontrakterne – specielt med rådgiver – og lægge ’pitstop’ ind undervejs i processen, så vi kan gribe ind og rette op, inden tingene kører af sporet. Jeg er også blevet mere opmærksom på at kigge på organiseringen og kemien mellem vores projektledere og projektlederne hos rådgiver og entreprenør”, udtaler ejendomschefen.
En yderligere konsekvens af evalueringen er, at man i kommunen har besluttet, at alle projekter over 15 mio. kr. fremover skal evalueres internt.
”Det er vigtigt, at vi lærer af de fejltagelser, vi begår. Og det er også derfor, at vi valgte at få lavet evalueringen. Det er godt, at det er en troværdig og uafhængig part, som Aalborg Universitet, som har foretaget evalueringen. De kan både sørge for at formidle resultaterne og bringe den viden, der er skabt i spil i forskning og undervisning og udbrede den. Og det kommer jo hele byggebranchen til gode. Det er vi – trods den kedelige baggrund – glade for at kunne bidrage til”, afslutter Henrik Bendix Olsen.
Roskilde Badet er en blandt flere spændende cases, som du kan få et indblik i, når Værdibyg og Bygherreforeningen afholder seminaret ”Evaluering af byggeprocessen” den 20. april. Her vil Bygningsstyrelsen fortælle, hvad de har lært af det katastrofale forløb omkring Niels Bohr-byggeriet, Frederikssund Kommune har også en spændende case med og markedschef i Sweco Architects Denmark, Uffe Bay-Smidt deler ud af sine erfaringer omkring de vigtige indsigter, en god evaluering kan give.