Tegneserier på byggemøderne

Det kan godt være, at branchen nogle steder er ved at blive digitaliseret helt ud på byggepladserne, men det er ikke 3D det hele. På en byggeplads i Roskilde har de stor succes med at tegne planlagte aktiviteter ind på plantegninger af byggepladsen og af de delområder og etager, hvor der lige nu arbejdes.

Entreprenørerne bidrager til planlægningen og tager ejerskab til aftalerne. De visuelle treugers planer gør det nemt for alle at aflæse, hvad de andre laver og hvordan man indretter sig efter hinanden.

”Det er ikke jo raketvidenskab”, bliver de ved med at sige. ”Men det virker!”

På første sal i skurbyen styrer byggelederne fra MOE byggeriet af Region Hovedstadens nye retspsykiatri, der opføres midt i det historiske Sct. Hans Hospital i Roskilde. Det er et ganske kompliceret byggeri, ikke mindst i kraft af den stærkt skrånende byggegrund, hvor byggeriets godt 20.000 etagemeter fordeler sig på fire niveauer, der skyder sig ind under hinanden.

Byggeriet opføres i fagentreprise. LM Byg er tæt på at være færdige med råhusbyggeriet, så nu er installationsfagene og de forskellige kompletteringsentrepriser på vej ind. De skal alle arbejde sig igennem bl.a. 126 sengestuer og tilknyttede fællesområder, så der kan nemt blive trængsel. For byggeledelsen bliver der nok at se til med få de mange fagentreprenører til at spille godt sammen.

Heldigvis har de et trick i ærmet, som nu gennem et års tid har vist sin værdi – og som de gerne deler med os andre her rundt om bordet på første sal i skurbyen.

Og det er ganske rigtigt ikke raketvidenskab. Det handler helt simpelt om at koordinere byggearbejderne ved at tegne dem ind og lægge farvelade på plantegninger over de dele af byggeriet, hvor man lige nu arbejder.

Men det virker!

FAKTA: FOKUS PÅ FLOWS OG GENSIDIGE AFHÆNGIGHEDER

De farvelagte plantegninger på byggepladsen i Roskilde afspejler i bund og grund en lokationsbaseret planlægning, som er med til at fremme lean-tænkning på byggepladsen.
Metodikken sætter fokus på de gensidige afhængigheder fagene imellem – og på de forudsætninger, der skal være på plads, for at arbejderne kan udføres uhindrede. Den tilskynder til fælles planlægning af kommende aktiviteter – og lægger samtidig op til, at håndværkerne koordinerer deres aktiviteter med hinanden.
Metodikken er især velegnet ved større og komplekse byggerier, hvor mange håndværkere er i gang samtidig. Ikke mindst byggerier, der som den nye retspsykiatri på Skt. Hans, udføres i fagentreprise.

Visuelle procesplaner

Udgangspunktet er de relevante plantegninger, som man printer ud fra hovedprojektet, forklarer Søren Nielsen, som MOE har sat i spidsen for byggeledelsen: ” Vi bruger en plan af byggepladsen, typisk også områdeplaner, hvor vi bryder byggepladsen op i fire områder. Og så printer vi etageplaner for de bygninger og bygningsafsnit, hvor der aktuelt bliver arbejdet.”

På plantegningerne bliver de forskellige entreprenører hver især bedt om at indtegne de aktiviteter, de påregner at udføre over de kommende tre uger. I en boks i marginen eller på en post-it lap kan de uddybe, hvori aktiviteten består eller hvad der ellers kan være relevant for de øvrige entreprenører.

Hver entreprenør har fået tildelt sin farve, så det umiddelbart er tydeligt, hvem der arbejder hvor, og hvor der er grænseflader mellem flere entreprenører, der skal koordineres.

Planerne overdrager de så, typisk ved et kort møde, til MOE’s mand på koordinering og procesplanlægning, Carsten Jensen, som hvert uge samler og koordinerer planerne fra de forskellige entreprenører.

På det tidspunkt har LM Byg’s byggeleder, Emil Hellum, allerede været igennem den samme proces med sine underentreprenører, der udfører elementmontage, opsætter baderumskabiner eller varetager andre underentrepriser. Emil og Carsten sætter sig herefter sammen for i fællesskab at lægge en plan, så alle kan komme til at udføre de ting, de skal.

”Der vil jo ofte være aktiviteter, som kunne kollidere, hvis vi ikke planlægger os ud af det. Indtil nu har det ikke været så kompliceret, fordi LM Byg langt hen ad vejen har haft byggepladsen for sig selv, men nu begynder vi at få flere entreprenører ind. Og når lukningsentreprenøren går og monterer vinduer, kan vi jo ikke have råhusentreprenøren til at bakse med betonelementer hen over hovederne på dem. Så Emil og jeg sætter os sammen og lægger en plan, så hver kan komme til sit. Om nogle måneder, når alle de indvendige fag er i gang, vil jeg nok indkalde dem sammen, så vi kan koordinere aktiviteterne i fællesskab”, forklarer proceskoordinatoren, Carsten Jensen.

FOTO nedenfor: Områdeplan for sengeafsnit, etageplan – igen med angivelse af adgangsveje for gående og kørende samt arbejdsområder for de entreprenører, der skal arbejde i området uge 19 til 21. Den mørkgrønne cirkel nederst angiver, at LP Montage udfører montage i dette område tirsdag til fredag i uge 19 og advarer mod hængende last og derudover fremgår det bl.a. at Wicotec Kirkebjerg arbejder og har sikkerhedsansvaret i de pågældende områder.

Tre fluer med ét smæk: Arbejdsmiljø, byggepladsplan og procesplan

Carsten og Emil er imidlertid ikke ene om at gøre brug af de visuelle planer. Anders Falkenskov, bygherrens koordinator for arbejdsmiljø, gør det også.

”Det er her, det virkelig bliver smart”, siger Søren Nielsen.

Hver anden mandag har Anders Falkenskov sikkerhedsmøde med de arbejdsmiljøansvarlige hos alle entreprenørerne på pladsen. I dagene forud for mødet har de fra Anders modtaget planer for de områder, hvor de arbejder, sådan at de kan indtegne deres aktiviteter og angive, om de støjer eller støver, eller om der er andre arbejdsmiljøforhold at tage hensyn til.

”Det drøfter vi så på sikkerhedsmødet, som først og fremmest handler om at afgrænse de enkeltes arbejdsområder og aftale, hvem der har sikkerhedsansvaret i den pågældende zone. Det markerer vi ved at farvelægge zonen, så det er klart og tydeligt, hvilken entreprenør, der arbejder og har ansvaret her”, forklarer Anders Falkenskov. Det er også ham, som – med udgangspunkt i råhusentreprenørens kranplan og montageplaner – ajourfører byggepladsens sikkerhedsplan med angivelse af hejsezoner og adgangsveje for den gående og kørende trafik.

Søren Nielsen: ”På den måde får vi på en enkel måde integreret byggeledelse og arbejdsmiljøkoordinering med en procesplan for de næste tre ugers aktiviteter på byggepladsen. Vi får afdækket, hvad vi lovmæssigt skal levere i relation til arbejdsmiljøloven. Og vi gør det på en måde, som alle kan forstå og aflæse.”

”Vi synes, det fungerer. Det er forholdsvis smidigt – og det er tidsbesparende for os alle sammen!”

FOTO nedenfor: Proces- og byggepladsplanen er samtidig byggepladsens sikkerhedsplan. Udarbejdes af Anders i samarbejde med byggeledelsen og baseret på input fra de aktive entreprenører på pladsen, herunder råhusentreprenørens Kranplan og Montageplan. Hovedplanen sammenfatter alle aktiviteter på pladsen i den kommende uge samt det planlagte tre uger frem samt anviser adgangsveje for gående og kørende trafik. Planen revideres og distribueres på ny, såfremt der sker ændringer af betydning i igangværende aktiviteter.

Proces- og byggepladsplanen er samtidig byggepladsens sikkerhedsplan. Udarbejdes af Anders i samarbejde med byggeledelsen og baseret på input fra de aktive entreprenører på pladsen, herunder råhusentreprenørens Kranplan og Montageplan. Hovedplanen sammenfatter alle aktiviteter på pladsen i den kommende uge samt det planlagte tre uger frem samt anviser adgangsveje for gående og kørende trafik. Planen revideres og distribueres på ny, såfremt der sker ændringer af betydning i igangværende aktiviteter.

Fælles planlægning giver medejerskab til aftalerne

Også entreprenørerne er begejstrede for den visuelle planlægning. Emil Hellum, byggeleder hos råhusentreprenøren LM Byg, siger, at den gør det lettere at inddrage de forskellige underentreprenører i planlægningen:

”Både mine egne folk og underentreprenørerne får en langt bedre og hurtigere forståelse af planlægningen og de udfordringer, vi skal have løst. Og det er jo langt mere håndterligt, at vi kan sidde og tegne på det, end hvis jeg kom med noget på en computerskærm eller et Gantt-diagram.”

Den klassiske tidsplan, hvor de forskellige aktiviteter ligger som en uendelig række af stave, er man vant til på byggepladsen. Men den er ikke hensigtsmæssig, når man skal koordinere de konkrete aktiviteter, siger Emil:

”Sådan et badelagen er jo svær at få overblik over, også fordi du først i hovedet skal ”oversætte” de enkelte stave til de konkrete aktiviteter, du skal udføre. Tegningerne her siger sådan set det samme, men de er nemmere at forholde sig til – og dem, jeg arbejder med, foretrækker at få det på denne måde. Jeg oplever også, at folk i langt højere grad tager ejerskab til det, vi aftaler, fordi de selv er med til at planlægge aktiviteterne”, siger Emil Hellum.

Den visuelle planlægning er især god ved de lidt større og komplekse byggerier, vurderer Emil: ”Ved et mere simpelt byggeri ville jeg måske ikke anvende det, for der ligger jo et forarbejde i at forberede tingene og sikre, at dine underentreprenører melder deres aktiviteter ind. Men ved et byggeri med en kompleksitet som her giver det rigtig god mening!”

Hvis planlægningen skal fungere, kræver det imidlertid, at alle er med, understreger Emil Hellum: ”Det hele står og falder jo med, at alle entreprenører leverer deres planer ind. Der er ikke mange, der skal fejle, når man går så detaljeret ned i planlægningen.”

Det har man også øje for i byggeledelsen: ”Vi er afhængige af hinanden. En kæde er aldrig stærkere end det svageste led, og planlægningen bliver jo aldrig bedre end de input vi får. Derfor lægger vi virkelig vægt på og indskærper vores entreprenører, at vi skal have deres input i rette tid. Ellers kan vi ikke planlægge. Det er hele tiden det, vi i byggeledelsen har øje for – hvor er det svageste led lige nu? Det kan skifte fra uge til uge, alt efter hvem der lige nu er presset, her eller på en anden byggeplads. Vi prøver at håndtere det ved at være proaktive og kommunikere klart og vedholdende. Det er nu engang vores vigtigste værktøj som byggeledelse”, siger Søren Nielsen

”Det allerbedste er, at vi får ansvarliggjort de forskellige entreprenører i forhold til problemstillingerne – og skabt noget ejerskab til de løsninger, vi finder frem til. Det er faktisk også med til at optimere entreprenørernes fremdrift.” – Søren Nielsen

Sætter spot på processerne – og på uhindrede ’flows’

At den visuelle planlægning giver entreprenørerne en bedre forståelse af, hvordan deres egne arbejder hænger sammen med de øvrige entreprenørers, er med til at fremme procestænkningen hos alle parter, fremhæver Søren Nielsen:

”Det er jo indbegrebet af lean-tænkningen, at vi med denne planlægning for fokus på vores ’flows’ og på forkant bliver opmærksomme på nogle problematikker, der kan opstå. Anders kan sidde med planerne og spørge: Nu graver I op nede i det arbejdsområde her, men vi kommer til at spærre adgangsvejene her. Så hvordan kommer I af med al den jord – hvad har I tænkt jer her? Det kan Anders jo se, at det vil ske om fjorten dage. Så kan vi jo i god tid sidde og planlægge, hvordan vi vil løse det – i stedet for at vi pludselig står med udfordringen, når vi har lukket os selv inde.”

”Et andet eksempel: Lige om lidt starter mureren op, og vi har netop siddet i et internt møde og drøftet, hvor vi kan sætte en silo, han gerne vil have op. Og når vi så sidder med planen og gennemspiller de kommende aktiviteter, kan vi se, at det ikke er så hensigtsmæssigt at placere den der, hvor vi først havde tænkt os, fordi den kommer i vejen for noget, der senere skal ske. På den måde er den visuelle planlægning med til rette vores opmærksomhed på nogle problemstillinger, vi ellers ikke ville opdage før vi står der og indser, at det var da vist dumt, at vi stillede den der”, siger Søren Nielsen.

Når man ser tingene tegnet op, bliver man langt bedre opmærksom på forhold, man ellers ikke ville se. Det gælder i høj grad også i forhold til arbejdsmiljø- og sikkerhed, understreger arbejdsmiljøkoordinator Anders Falkenskov:

”Det er med til at synliggøre sikkerhedsrisici for alle på pladsen – og i det hele taget til at synliggøre de problematikker, der kan opstå. Jeg tror, de fleste oplever, at vi har fået en bedre koordinering og planlægning i forhold til arbejdsmiljø og sikkerhed. Det kan jo nemt blive et appendiks i forhold til den øvrige planlægning, men på denne måde bliver arbejdsmiljø og sikkerhed en integreret del af byggeledelsen.” og tilføjer:

Det bedste er, at det er så enkelt, mener Emil Hellum: ”Det er jo sådan set bare en tegneserie. Der er ikke så meget mere i det.”

”Det er jo ikke raketvidenskab. Det kan virke banalt. Men vi må konstatere, at det virker – og så er det jo det, vi skal!”

SÅDAN!

TEGN DEN KOMMENDE UGES AKTIVITETER IND PÅ PLANTEGNINGERNE

Byggeleder/Procesleder udprinter plantegninger af hele byggeriet eller relevante etageplaner. Nu beder han de forskellige entreprenører hver især tegne ind eller farvelægge, hvor de forventer at arbejde i den kommende uge – og hvor de henstiller eventuelle materialer og materiel.
Byggeleder koordinerer de forskellige input i en fælles plan. Hvert fag/entreprenør er tildelt sin specifikke farve, så man nemt kan aflæse, hvem der er hvor.
Hvis markeringerne viser, at to eller flere entreprenører kan komme i vejen for hinanden, aftaler og koordinerer byggelederen med de pågældende – direkte eller på et ugentligt tavlemøde for de medvirkende entreprenører.
Metodikken kan også anvendes i den løbende koordinering af arbejdsmiljø og sikkerhed. Bygherrens arbejdsmiljøkoordinator beder de forskellige entreprenørers arbejdsmiljøansvarlige indtegne deres planlagte aktiviteter og angive relevante arbejdsmiljøaspekter, herunder støv og støj. Koordinator samler de forskellige input samt eventuelle kranplaner, montageplaner og adgangsveje i en fælles plan, der koordineres på sikkerhedsmødet, hvor arbejdsmiljøansvaret for de forskellige zoner aftales.

Se alle cases