Når jordbalance får det til at spille

I denne case kan du læse om arbejdet med parkeringshuset Indfaldet i Roskilde Kommune, hvor en typisk konfliktfyldt situation blev vendt til en positiv case. For at være på forkant med de forventede jordforureningsproblemer på grunden valgte Roskilde Kommune at analysere området grundigt inden udbud, hvilket senere i forløbet fjernede en stor risiko for entreprenørernes arbejde.

”Der er ingen tvivl om, at den absolut vigtigste læring – det er dialogen. I stedet for altid at have et rådgiveransvar for bestemte ting og et totalentreprenøransvar for noget andet – skal man blot have en åben dialog om, hvor risiko og ansvar bor mest hensigtsmæssigt. Det er kraftigt befordrende for samarbejdet.”

Klaus Kellermann, bygherrerådgiver og bæredygtighedsansvarlig i Roskilde Kommune.

Mere end et parkeringshus

”Indfaldet” er det første af i alt tre parkeringshuse, der opføres på Musicon – Roskildes kreative bydel, hvor barren er sat højt i forhold til at afprøve nye metoder inden for byggeri og byudvikling. Huset er et boltet stålhus bygget efter principperne om ”design for disassembly”. Visionen har været at skabe et hus, der på én gang er iøjnefaldende og samtidig tilpasset de kreative omgivelser. ”Et hus i bevægelse, hvor liv og aktiviteter kan udspille sig i nye omgivelser, der giver hel ny betydning til begrebet parkeringshus”, som det hedder i rådgivernes præsentationsmateriale.

Inddragelse højt prioriteret

Da Roskilde Kommune skulle i gang med processen om at udvikle parkeringshuset, var fællesskab og inddragelse nøgleord, som afspejler to stærke værdier i kommunen og især på Musicon.

”Ret tidligt i processen blev vi klar over, at vi skulle have et parkeringshus, der kunne bruges til andet end blot at parkere i. Det mundede ud i, at vi havde udbudsmateriale, hvor vi havde krav om, at der skulle være faciliteter til parkour-udøvelse, motorcykelværksted og taghavefællesskab,” fortæller Klaus Kellermann, fra Roskilde Kommune, som er projektleder for Parkeringshuset Indfaldet.

Ideen var fra start, at den øverste etage skulle bruges til aktiviteter. Beregningerne viste imidlertid, at det ville være mere rentabelt at lave en forskydning af grundplanet med otte meter i længden, hvor der kunne være andre aktiviteter. Det endte med at blive et krav i udbudsmaterialet.

Inden udbud holdt Roskilde Kommune inddragelsesmøder med naboer og udviklere i området. Kravet om maksimal begrønning på parkeringshuset, som senere blev skrevet ind i udbuddet, var en direkte udløber af inddragelsesmøderne.

Krav om ”design for disassembly”

Den tidlige inddragelse betød også, at naboerne fra start var medspillere i stedet for modspillere. I udbudsmaterialet stilledes også krav om ”design for disassembly”, hvilket betød, at de bydende skulle aflevere en komplet manual for adskillelse af huset efter endt brug. Der var også krav om anvendelse af genanvendt beton og krav om jordbalance på hele projektet.

En ambition om total genanvendelse af byggematerialer blev ikke fulgt, bl.a. fordi det var vanskeligt at fremskaffe de store mængder stål, som var nødvendige for at bygge parkeringshuset.

Parkeringshuset Indfaldet Roskilde Kommune

Ambitionen om at skabe jordbalance, hvor der hverken skal fjernes eller tilføjes jord til byggepladsen, har fyldt meget i processen. Foto: Roskilde Kommune.

På forkant med jordforurening

For at være på forkant med de forventede jordforureningsproblemer på grunden valgte Roskilde Kommune at analysere området grundigt inden udbud. Kommunen gennemførte en komplet §8- og §19-proces* før udbud, hvilket senere i forløbet fjernede en stor risiko for entreprenørernes arbejde.

Denne tilgang skabte medspil fra start, fortæller Klaus Kellermann: ”Det gjorde, at vi til alle de bydende kunne sige, at projektet var under forudsætning af godkendt §8 og §19, hvilket jo fjernede en stor risiko for deres arbejde. Dermed fik vi medspillere på de risikobetonede jordarbejder, som typisk ligger i starten af byggefasen. Og vi fik en dialog med totalentreprenøren om netop jordbundsforholdene og jordbalancen. Det viste sig faktisk at være et af de bæredygtighedstiltag, der fik størst effekt på huset.”

Da kommunen fra start havde flaget, at der var hindringer i jorden i form af betonrester, kunne der laves en fælles plan for, hvordan der skulle handles, når der blev fundet beton i jorden. Aftalen blev, at når entreprenøren fandt beton, kunne han grave det fri. Omfanget kunne vurderes sammen med kommunen, og betonstykkerne kunne så bortskaffes og lægges udenfor byggepladshegnet.

En god businesscase

Kommunen sørgede herefter for nedknusning af betonen, der så kunne bruges af entreprenøren som bundsikringsmateriale i parkeringshuset. Desuden blev en del brugt som tilslagsmateriale til støbning af ny beton.

”Vi opnåede, at en typisk konfliktfyldt situation blev vendt til en positiv case for alle. Entreprenøren fik uden hindringer fritgravet de områder, som han skulle fundere og pælefundere i. Entreprenøren havde alt sit bundsikringsmateriale uden at skulle tilkøre det udefra, og vi havde sparet alle omkostninger i forbindelse med bortkørsel af betonrester og tilkørsel af nye materialer. Entreprenøren havde holdt sin tidsplan og var tilfreds. Så det var en god businesscase, og i forhold til bæredygtighed sparede vi også en del CO2,” fortæller Klaus Kellermann.

Parkeringshuset Indfaldet, Roskilde Kommune

Entreprenøren har været tovholder for en inddragelsesproces, hvor brugere og borgere har kunnet bidrage til projektet. Foto: Roskilde Kommune.

Entreprenør kørte inddragelsesproces

Brugerinddragelse på et meget aktivt niveau var et vigtigt tildelingskriterie i udbuddet, netop fordi huset skulle rumme andre aktiviteter end blot parkering. Roskilde Kommune havde indlagt krav om to bruger- og borgerinddragende møder, hvor også kommende brugere kunne komme på banen.

Netop med parkeringshuse kan inddragelse være svært at håndtere, da de typisk er ”ejerløse” og ikke har en brugergruppe, som kan kontaktes og inddrages. Entreprenøren blev flankeret af Roskilde Kommunes medarbejdere, og Musicon-sekretariatet bidrog med at finde de rigtige aktører til inddragelsesprocesserne.

”Det var en meget socialt båret proces, som vi tog entreprenøren med ind i. Vi bad ham om at være tovholder på inddragelsesprocessen og det fungerede rigtigt godt. Det betød, at vi ikke fik nogle parter i den proces, som bare kunne læne sig tilbage og sige, at det der var bygherrens dumme idé,” fortæller Klaus Kellermann.

For Roskilde Kommune var det i udbuddet et vigtigt udvælgelseskriterie, at entreprenøren overbevisende kunne vise, hvordan de ville køre inddragelsesprocessen. Den vindende entreprenør, MT Højgaard, afleverede bl.a. personanalyser på alle deres nøglemedarbejdere. Fordi projektet var budt ud som omvendt licitation, blev der sat fokus på kvalitet og ikke pris. Dermed signalerede Roskilde Kommune, at processen blev vægtet særdeles højt.

Parkeringshuset Indfaldet, Roskilde Kommune.

Verdensmålene har dannet grundlag for, at projektet er “designed for disassembly”. Foto: Roskilde Kommune.

Indre koblinger og FN’s Verdensmål

Det har været en vigtig læring i den kommunale administration, at det kræver en god kobling mellem teknisk forvaltning og kulturforvaltningen at inddrage brugere meget tidligt i udviklingsprocessen.

”Alt det byggetekniske, det skal vi nok befordre i teknisk forvaltning. Men en forbindelsesofficer i en anden forvaltning vil være en god ting. Så kan jeg sige, at jeg nok skal tage ansvaret for det med pengene, men I må gerne tage processen, når vi har bygget huset og hjælpe foreningerne og de frivillige med at komme videre,” siger Klaus Kellermann.

Den politiske ambition om at følge FN’s Verdensmål er et af omdrejningspunkterne for ambitionerne om både inddragelse, samarbejde og brug af byggematerialer, fortæller Klaus Kellermann:

”Verdensmålene fylder faktisk mere, end man skulle tro. I Roskilde Kommune har vi valgt ikke kun at kigge på de brede, bløde mål, men faktisk udvalgt fire verdensmål, som vi har forsøgt at tage med i vores ejendomsstrategi. Det er nr. 4, 8, 12 og 17. Vi går ned tekstspecifikt og ser på, hvad der giver mening for os. Og dem her har vi omsat til byggetekniske krav, som vi kunne videreføre direkte i programmaterialet.”

Mål nr. 8 og specifikt delmålet 8.4. om ansvarligt forbrug og mål nr. 12, delmål 12.5, 12.6, 12.7 og 12.8 om cirkulær økonomi, er forbindelsen til ambitionen om ”design for disassembly”.

Mål 17 og særligt delmål 17.17 om partnerskaber er linket til tilgangen om samarbejde, dialog og partnerskab.

”Vi understøtter partnerskabstanken, og det gør vi ved at åbne op for vores ideer og økonomi for dem, der er med i processen, og så forventer vi, at de gør det samme. Og det virker,” siger Klaus Kellermann.

* §8 henviser til jordforureningslovens, som kræver kommunal tilladelse til byggeri og gravearbejde på forurenet grund.
§19 henviser til miljøbeskyttelsesloven, som kræver kommunal tilladelse til genanvendelse af jord