Se eller gense online introkursus til Lean Construction og bliv præsenteret for de væsentligste metoder og tanker bag
Lean Construction er overordnet en metodik og et tankesæt til maksimering af værdi og minimering af spild ved optimering af processer i byggeriet. Ofte refereres der til Lean Construction som ’struktureret sund fornuft’.
Tankerne bag Lean anvendes primært til optimering af processer, og i midt 90’erne blev tankerne oversat til byggeriet. Her opnås en forbedring i høj grad igennem bedre planlægning, samarbejde, involvering af medarbejdere og systematisering af processer. Kurset blev styret af Jan Buur Frederiksen, partnerskabssupportchef i TRUST/Enemærke & Petersen. Han har mange års erfaring i anvendelsen og implementering af de fleste og mest anvendte lean construction metoder og værktøjer. Jan tager i væsentlig grad entreprenørens perspektiv med anvendelsen af bl.a. Last Planner System, Cyklogrammer, De 7 strømme mm.
Optagelsen indledes med en kort introduktion til Lean Construction-DK Netværket.
Se eller gense mødet lige her: