Fyn er LEAN

Byggeriet af kultur- og konferencehuset ODEON blev en show-case for lean construction, hvor op imod et halvt hundrede underentreprenører lærte at bygge lean. Siden har det spredt sig som ringe i vandet, drevet frem af det regionale initiativ Byg til Vækst LEAN – og en engageret underviser ved bygningskonstruktøruddannelsen på UCL.

Vi valgte fra begyndelsen at køre en lean byggeproces med fælles procesplanlægning og last planner i kombination med lokationsbaseret planlægning med cyklogrammer. Det har fungeret fantastisk!” – Søren Laurenborg

Dansk Boligbyg er en af disse års fremstormende entreprenører. Det relativt unge Horsensfirma har skabt sig en fin forretning på at opføre boliger og institutioner i hoved- eller totalentreprise. Fra 2017 til 2018 formåede virksomheden at øge omsætningen med 70 % til godt 1,5 mia. kr., hvilket ifølge Byggeriets Dagblad – Licitationen kvalificerer til titlen ’uofficiel Danmarksmester’ i vækst.

Til avisen forklarer administrerende direktør Anton Nørgaard hemmeligheden bag virksomhedens succes sådan: ”Vi er gode til at regne baglæns og stykke et projekt sammen til den økonomi, der er til rådighed. Når vi så sætter byggeriet i gang, så er vi gode til at holde pris og tidsplan.”
Det er i hvert fald tilfældet i Odense, hvor Dansk Boligbyg i efteråret 2019 er ved at være færdige med 296 udlejningsboliger for det private boligselskab Humlebo Gruppen. Byggeriet langs Østerbro i Odense holder tidsplanen, og byggeprocessen har været usædvanlig god fortæller byggeleder Søren Laurenborg, Dansk Boligbyg:

”Jeg har aldrig haft et projekt, der i den grad har kørt efter en snor. I de to år, vi har været i gang, har vi kun måttet revidere tidsplanen to gange, fordi vi var nødt til at rykke lidt på tingene på grund af forskellige forhold. Men ikke, fordi arbejderne ikke er blevet udført som planlagt”, fortæller Søren Laurenborg.

BYG TIL VÆKST: LEAN PÅ FYNSK

Den store byggeplads er Laurenborgs første ’hands on’ erfaring med lean construction. Under konstruktøruddannelsen på UCL stiftede han bekendtskab med procesplanlægning og last planner, og da han fik den store byggeplads, tænkte han, at det måske var her, de skulle give lean construction en chance:

”Vi skulle i gang med et stort boligbyggeri med relativt få lejlighedstyper og rigtig mange gentagelser, så jeg tænkte, at lean construction kunne hjælpe os med optimere udførelsen. Så jeg ringede til min gamle lærer Erik og spurgte ham, om vi ikke kunne lave et samarbejde, hvor han hjalp os som konsulent og til gengæld kunne bruge byggeriet her i sin undervisning. Det husker jeg selv som spændende, da jeg selv var under uddannelse”, fortæller Søren Laurenborg.

’Erik’ er Erik Jung-Jensen, lektor ved konstruktøruddannelsen på University College Lillebælt, hvor han efterhånden har uddannet generationer af bygningskonstruktører og introduceret dem for lean construction. Det er noget, der virkelig optager de konstruktørstuderende, fortæller Jung, som i dette semester har 24 studerende på valgfag i lean construction.

Jung-Jensen nøjes imidlertid ikke med at inspirere de studerende. Han har også været primus motor i det regionale initiativ Byg til Vækst LEAN, som stod bag en fuldskala-implementering af lean construction i forbindelse med opførelsen af Odeon-kulturhuset. Her underviste Erik Jung de mange deltagere og hjalp med at holde fokus på lean og drive projektet igennem. På samme vis har han efterfølgende været fødselshjælper på en ny og ambitiøs lean-implementering ved den store almene boligrenovering Korsløkken.

De gode erfaringer med lean spredes sideløbende gennem jungletrommerne i Byg til Vækst netværket af fynske kommuner og byggefagenes lokale faglige organisationer og arbejdsgivere. Det var også her, Søren Laurenborg hørte Erik Jung fortælle om Odeon-erfaringerne – og blev inspireret til sin egen byggeplads.

LEAN SOM KRAV – MED STØTTE OG HJÆLP

Tilbage på byggepladsen i Odense deler Erik Jung-Jensen og Søren Laurenborg i fællesskab ud af erfaringerne fra denne tredje afprøvning af den fynske lean-model. Deres første anbefaling er, at beslutningen om at køre byggeprocessen lean skal have fuld opbakning fra ledelsen – og at alle medvirkende entreprenører skal forpligtes til at deltage:

”Det er helt afgørende, at der er opbakning fra ledelsen, og at den klart melder ud: Det er sådan her, vi gør. Hvis den opbakning ikke viser sig, så falder alle hurtigt tilbage og gør, som de plejer – og så smuldrer det”, siger Erik Jung-Jensen.

Som totalentreprenør på Østerbro-byggeriet traf Dansk Boligbyg tidligt i forløbet strategisk beslutning om, at man ønskede at køre projektet lean. Det blev skrevet ind i byggesagsbeskrivelsen, at alle underentreprenører forpligtede sig på at medvirke i et procesplanlægningsmøde og derpå løbende byggesagen igennem at deltage i tavlemøder én gang om ugen.

”På den måde blev det jo en del af opgaven, som alle bare skal leve op til”, siger Søren Laurenborg. ”Ikke at vi har mødt nogen modstand – tværtimod. Nogle af entreprenørerne havde været med på Odeon, og de havde kun godt at sige om det, da vi samlede holdet første gang ved procesplanlægningsmødet.”

”Det blev et rigtig godt møde, hvor vi fik vendt byggeprocessen grundigt. Der var lidt stille i starten, indtil den første gik op og satte sine lapper på, men så kom de andre, og pludselig stod vi alle oppe ved tavlen og snakkede proces. Det var meget fint at opleve, hvordan de hurtigt kom ind i opgaven og begyndte at snakke med hinanden om, hvordan man nu kunne gøre tingene smartest”, fortæller Søren Laurenborg.

Ved procesplanlægningsmødet medvirkede Erik Jung-Jensen som facilitator. Han blev fra begyndelsen tilknyttet projektet med løfte om at bistå byggeledelsen:

”Min rolle har først og fremmest været at klæde byggeledelsen på til at arbejde med leanværktøjerne – procesplan, periodeplan, ugeplan – i kombination med lokationsbaseret planlægning med cyklogrammer. I næste omgang har jeg introduceret metoderne for de medvirkende entreprenører og hjulpet dem i gang. Siden er jeg kommet her løbende, hver gang Søren har ringet og når de har haft nogle problematikker, vi ikke lige kunne klar over telefonen. Jeg har også lavet nogle små instruktionsvideoer. Nu kører det bare med sidemandsoplæring.”

At byggeledelsen har en proceskonsulent at trække på, er anbefaling nummer to fra byggepladsen i Odense. Det behøver ikke være en ekstern, men kan sagtens være en byggeleder i virksomheden, der kan fungere som ’superbruger’ med baggrund i egne erfaringer – som dem Søren Laurenborg har opbygget gennem byggesagen. Faktisk har han allerede oplært sin byggelederkollega.

Erik Jung-Jensen har på Byg-til-Vækst projekterne gode erfaringer med at etablere en ’Task force’, der kan bakke op om lean-implementeringen, hjælpe med at fjerne forhindringer og sikre fremdriften. Det skal være en handlekraftig gruppe med deltagelse af byggeledelsen, den procesansvarlige ’tavle-fører’ og en.

CYKLOGRAMMER OG LAST PLANNER: ”EN HAMMERGOD KOMBINATION!”

På Korsløkke-renoveringen – og nu også på Østerbro-byggeriet – har fynboerne gjort rigtig gode erfaringer med at kombinere procesindsatsen med lokationsbaseret planlægning og cyklogrammer. I cyklogrammet bliver den rene tidsplanlægning, vi kender fra Gantt, knyttet til en lokation i byggeriet, så det umiddelbart kan aflæses, om en given aktivitet er ’sund’ eller om den konflikter med andre fags aktiviteter.

”Det er en hammergod kombination. Cyklogramplanlægning har jo fokus på flow – lige som last planner”, siger Erik Jung-Jensen.

”På en stor byggeplads som her, hvor de forskellige fag er i gang mange steder i byggeriet, bliver lokationsbaseret planlægning med cyklogrammer særlig værdifuldt. Vi kan hele tiden se, hvem der arbejder hvor, og håndværkerne kan nemt selv aflæse, hvis nogle af deres aktiviteter konflikter.”

De lokationsbaserede tidsplaner udarbejdede Søren Laurenborg med udgangspunkt i den procesplan, entreprenørerne sammen havde lagt ved det første møde:

”Efterfølgende bad jeg dem hver især sende mig deres egen bemanding og tidsplanlægning. Ud fra det kunne jeg herefter udmønte den aftalte procesplan i et lokationsbaseret cyklogram for hvert byggeafsnit”, fortæller Søren Laurenborg.

Byggeledelsen har hængt cyklogramplanerne op ved indgangen til frokoststuen, så alle kan se dem.

”På den måde bliver det synligt for alle, at vi har et flow, der skal køre, og at det er op til den enkelte entreprenør at tilpasse sig det fælles flow. Ellers oplever vi jo somme tider, at en entreprenør går ind og mander op, hvis han lige får et par folk til overs fra en anden plads, som han gerne vil beskæftige. Men det duer ikke, hvis det ikke passer med vores flow og planlægning. Vi slipper også for diskussioner med folk, der kommer og brokker sig over, at noget ikke er klart, når vi sammen kan stå og se på cyklogrammet, at han jo slet ikke skal være der endnu, før de andre er færdige med deres”, siger Søren Laurenborg.

Entreprenørerne har taget godt imod cyklogrammerne, og de har haft nemt ved at tilegne sig værktøjet, fortæller byggelederen: ”Vi valgte at bruge nogle af de entreprenører, der havde prøvet det før, som ambassadører. Jeg kaldte nogle af dem ind og gennemgik, hvordan vi arbejdede med det – og så bad jeg dem om at bære det ud på pladsen og sprede budskabet om, at det er sådan her vi kører. Det gik faktisk nemt.”

I det hele taget benytter byggeledelsen på Østerbro sig flittigt af visuelle værktøjer i kommunikationen med entreprenører og håndværkere. Lige ved indgangen til byggepladskontoret har man således også smækket de PPU-plancher op, som byggeledelsen laver til byggemøderne – og hvor det tydeligt fremgår, om tingene kører på skinner eller om der er nogen, der hænger i bremsen:

”Dagen før det ugentlige byggemøde tager vi en runde på pladsen og registrerer og snakker med vores underentreprenører om, hvad status er i forhold til tidsplanen”, fortæller Søren Laurenborg. ”Deres udmeldinger markerer vi så på skemaet med grønt, gult eller rødt, alt efter om arbejderne er udført som planlagt, forsinkede eller i problemer. Det virker jo rigtig godt på byggemøderne, når alle kan sidde der og se, hvad der kører som det skal, og hvad der halter. Der er jo ingen, der bryder sig om at sidde der og skulle forklare en rød. Det virker!”

FOTO: Ved indgangen til byggepladskontoret hænger periode-tidsplanen som cyklogram. Skemaer nedenunder viser – med farvemarkeringerne grøn, gul eller rød – om de pågældende arbejder er udført som planlagt, forsinkede eller i problemer.

FORBEDRINGTAVLER OG TILFREDSHEDSBAROMETER

Også på Odense-byggepladsen har Last Planner byggesagen igennem været krumtappen i den løbende procesoptimering.

Hver tirsdag kl. 8 mødes en formand eller sjakbajs fra hver entreprise ved det obligatoriske tavlemøde, hvor aktuelle udfordringer på pladsen kan snakkes igennem og forslag til forbedringer blive vendt. Byggeleder styrer slagets gang og samler op på de aftaler, der træffes.

Ikke mindst forbedrings-delen har de fokus på i Odense. Tavlen er en særlig variant, som blev udviklet i forbindelse med Odeon-projektet og som har stået sin prøve i de efterfølgende byggesager. På tavlen hænger nogle fortrykte sedler, hvor håndværkerne kan slå deres forbedringsforslag op, mens ideen er frisk eller når de lige kommer forbi. Forslaget bliver så taget op ved næste tavlemøde, hvor man beslutter om det er noget, der skal føres ud i livet og hvem der i givet fald er ansvarlig for det. Sedlen bliver så hængende her indtil de nødvendige handlinger er udført.

At dømme efter den store stak sedler, der bugner under feltet ’Afsluttede’ er der kommet mange gode forslag igennem tavlemøderne og ført ud i livet. Det bekræfter Søren Laurenborg:

”Det er jo stort og småt imellem hinanden, der kommer på bordet. Det kan handle om arbejdsmiljø, spild eller ting, der er i vejen eller forsinker. Folk foreslår små konkrete forbedringer og ønsker til de andre, der kan lette arbejdet, som vi så snakker igennem ved tavlen. Noget skal måske rundt om byggemødet eller kræver at andre skal ind over. Andet klarer de indbyrdes og får det gjort, og det er jo rigtig fint, når vi slet ikke behøver komme ind over. Her hænger også en telefontavle på sjakbajserne, så de har nemt ved at kontakte hinanden”, fortæller Søren Laurenborg.

Tavlemødet slutter med, at byggeleder tager temperaturen på, hvordan sjakbajserne lige nu er tilfredse med samarbejdet og flowet i byggeriet.  Med fingeren på det til formålet udviklede ’’tilfredshedsbarometer’ spørger han ud i rummet: Hvor skal vi stoppe?

”Det er jo også et redskab til at inddrage”, siger Laurenborg. ”Hvis vi ikke ender helt i top, er der en anledning til at spørge, hvad der er galt og hvad vi kan gøre for at komme højere op næste gang. Så får vi en god dialog om det. Og hvis der ikke rigtigt er nogle sedler med forbedringsforslag, men vi alligevel får en lunken karakter, så kan man efterlyse deres forslag til, hvad vi kan gøre. Så får vi en snak om det og måske sat en seddel op med en forbedring, vi kan arbejde med. Det er et rigtig godt værktøj!”

At lade forbedringssedlerne hænge på tavlen, også når de er ført ud i livet, er der en god pointe i, siger Erik Jung-Jensen:

”Der ligger jo en indgroet skepsis hos håndværkerne, om der nu også bliver lyttet og taget hensyn til det, som de kommer med – og vi skal bare misse en enkelt gang for at bekræfte deres forhåndsforventninger. Stakken af sedler på ting, der er gennemført, viser at det nytter.”

”Det er jo en ny kultur, vi er i gang med at udvikle – at jeg også kan blande mig, og at der også bliver lyttet til mine forslag. Derfor er det også rigtig vigtigt at vise ved hvert eneste tavlemøde, at det betyder noget, hvad du mener og har af forslag. Jeg er selv gammel håndværker. De er jo vant til at blive dikteret, hvad de skal lave. De er ikke vant til at andre lytter. Det er et stort bjerg at flytte.”

DIPLOMUDDANNELSE

Allerede inden Østerlunden – som byggeriet er døbt – er afleveret, er Erik Jung og hans konstruktørstuderende ved at forberede det næste demonstrations- og læringsprojekt, der allerede er aftalt med den lokale afdeling af Dansk Boligbyg.

”Her bliver vi mere digitale – bl.a. vil vi udarbejde cyklogrammerne direkte ud fra 3D-modellen. Samtidig vil vi selvfølgelig stadig bruge alle lean-elementerne: Fælles procesplanlægning, proces- og periodeplan, last planner og forbedringstavlen. Vi har også indgået aftale med Aalborg Universitet, der vil følge og studere projektet og måle på, hvad vi vinder ved dette her. For eet er at håndværkerne er glade, at totalentreprenøren kan aflevere til tiden og at fagentreprenørerne oplever, at det kører i olie. Men vi mangler en undersøgelse, der sort på hvidt kan dokumentere, at vi reducerer spild og skaber bedre resultater, når vi bygger på denne måde”, siger Erik Jung-Jensen.

Den løbende videreudvikling er samtidig med til at berettige, at UCL-lektoren investerer sin tid som lean-konsulent på private byggeprojekter:

”Jeg laver ikke rent konsulentarbejde. Der skal være noget nyt i det for os og for de studerende, et element af udvikling som nu også i det næste projekt. Men det er rigtig god og vedkommende undervisning for de studerende, som jo får hands on ude på byggepladsen. Samtidig kommer byggelederne ude fra pladsen ind til os og laver oplæg i forhold til det teoretiske, vi arbejder med i undervisningen. Det er ren win-win!”

Det oplever også de konstruktørstuderende, som er meget engagerede i denne del af undervisningen, fortæller Erik Jung:

”Når vores studerende i sjette semester er i praktik, ser vi ofte, at de vælger virksomheder, som selv arbejder med lean eller er interesserede i at være case for et semesterprojekt, der handler om lean. En virksomhed som Dansk Boligbyg fik over 50 ansøgninger!”

Erik Jung stiller sig dog ikke tilfreds med, at han gennem undervisningen og projekterne er med til at kvalificere de nye generationer af bygningskonstruktører. Han har også øje på efteruddannelsesbehovet hos de virksomheder og medarbejdere, der gerne vil arbejde med lean, men har brug for at tilegne sig metoder og kompetencer.

”Derfor har vi udviklet et diplom-modul med afsæt i vores lean-koncept, som nu bliver udbudt gennem UCL’s efter- & videreuddannelsesafdeling. Det er en praktisk orienteret uddannelse, som retter sig mod sjakbajser, entrepriseledere, byggeleder og andre i proceskæden, og som i det væsentlige kommer til at foregå ude på byggepladserne. I uddannelsen indgår ganske få timer på skolebænken, i alt tyve lektioner, hvor de studerende lærer at bruge nogle programmer, bl.a. til cyklogramplanlægning, last planner osv, Resten vil foregå ud på byggepladserne – 30 lektioner spredt over tre-fire måneder i byggeperioden, hvor jeg fleksibelt vil være til rådighed som facilitator og underviser. Jeg håber, at vi på den måde kan være med til at imødekomme et uddannelsesbehov hos de, som gerne vil lære og arbejde med dette her”, siger Erik Jung.

I Dansk Boligbyg ser Søren Laurenborg frem til at være med til at videregive sine gode erfaringer fra Østerbro til kolleger i virksomheden:

”Det spændende bliver at få den spredt videre herfra. Det er opgaven nu – at få det implementeret på nye pladser og oplært nye byggeledere. For det kommer ikke af sig selv, og man falder hurtigt tilbage i det gamle, hvis der ikke er fuld fokus på, at det er sådan vi gør!”

FAKTA: Byg til Vækst LEAN

Byg til Vækst Fyn er et fælleskommunalt samarbejde med byggeriets arbejdsgivere og faglige organisationer om at styrke den lokale byggebranche og beskæftigelsen i byggeriet, bl.a. ved at opkvalificere medarbejdere.

I forbindelse med byggeriet af ODEON – Odenses nye musik-, teater- og konferencehus – tog Byg til Vækst i 2014 initiativ til det, de selv betegner som ’det største samlede implementering af lean construction i dansk byggeri’. Igennem byggeriet lærte mange lokale entreprenører og bygningsarbejdere at arbejde med procesplanlægning, last planner, tavlemøder og inddragelse af håndværkerne i løbende optimeringer.

Det vellykkede ODEON-initiativ blev i 2016 belønnet med ProcesPrisen som et godt eksempel på, hvordan et lokalt eller regionalt initiativ kan være med til at fremme nytænkning og implementering af nye metoder.

Initiativet er siden blevet fulgt op på endnu et stort byggeprojekt – den store almene renovering Korsløkkeparken, der stadig pågår. Men effekten spreder sig samtidig som ringe i vandet i kraft af den aktive formidling, som det netværksdrevne Byg til Vækst har medvirket til.

Mere om initiativet og resultaterne på Byg til Vækst LEAN

FOTO: Hvor den traditionelle Gantt-tidsplan angiver den enkelte aktivitet som en stav med et begyndelses- og et sluttidspunkt, viser cyklogrammet også hvor i byggeriet, aktiviteten foregår. Også i cyklogrammet er den vandrette akse tidsdimensionen, mens den lodrette akse viser lokaliteten. Hvis nogle af de skrånende stave i cyklogrammet krydses, afslører det en kollision mellem to aktiviteter.

Stadeskemaet (PPU):

PDF: Stadeskemaet afslører ubarmhjertigt, om de planlagte aktiviteter også er udført i overensstemmelse med tidsplanen. Er farven grøn, er alt godt. Gult markerer, at aktiviteten er forsinket, men dog i gang. Rødt viser, at en planlagt aktivitet hverken er udført eller igangsat. Stadeskemaet udarbejdes af byggeleder forud for det ugentlige byggemøde med baggrund i en registrering på pladsen. Ud fra registreringerne udregnes PPU-værdien (Procent Planlagt Udført), som ideelt set skal være 100.

FOTO: Tilfredshedsbarometeret kunne ikke være mere enkelt. Men det er godt til at tage temperaturen på håndværkernes oplevelse af, om fremdriften er, som den skal være, og hvordan samarbejdet kører netop nu. Med fingeren på barometeret spørger mødeleder forsamlingen, hvor langt den skal op i dag. Er den i bund eller det lunkne middelfelt, er der grundlag for en snak om problemerne – og hvordan man får den højere op.

Vejledninger

Værdibyg vejledning
Udbud af rådgivnignsydelser Værdibyg vejledning

Værdibyg er et samarbejde mellem:

Ja tak - send mig Værdibygs nyhedsbrev

Få den nyeste viden fra Værdibyg direkte i din indbakke