Feldballe Friskole
– Materialevalg der skaber vild energi

Kan man bygge et fysik- og kemilokale af træ og halm? Og hvad kan man gøre for at undgå et kompromis med de grønne ambitioner? Det har Feldballe Friskole gode erfaringer med. Casen giver et indblik i proces og samarbejde mellem bygherre og arkitekt og konkret viden om alternative materialevalg.

I den nyopførte tilbygning til Feldballe Friskole, ved økolandsbyen Friland på Mols, er de tunge materialer som beton og tegl udskiftet med lette biobaserede materialer. Bygningen skal være en prototype på et fremtidigt skolebyggeri af træ og halm og er samtidigt et af 31 projekter, der deltager i afprøvningen af den frivillige bæredygtighedsklasse.

Bæredygtig ved et tilfælde

Ideen til tilbygningen udsprang ikke af en ambition om at bygge bæredygtigt, men af et helt konkret behov for et fysik- og kemilokale på skolen til de største klasser. Tankerne om at bygge tilbygningen bæredygtigt opstod mere eller mindre tilfældigt, da den daværende skoleleders svoger, Lars Keller, arbejdede i firmaet EcoCocon og boede i økolandsbyen. Da først EcoCocons moduler af halm blev præsenteret for skolens ledelse og bestyrelse, voksede energien i projektet, og de første ideer blev hurtigt formet.

Peter Tegner Matz, som er arkitekt hos Henning Larsen Architects, husker tydeligt, at der var et stort og smittende engagement hos både byggeudvalg, skoleleder og Lars Keller:

”Det har haft en ret vild energi, det her projekt. Der har været en utrolig tillid mellem arkitekt og bygherre, og det er måske en af de vigtigste parametre for en god proces,” fortæller Peter Tegner Matz.

Som arkitekt finder han, at det har været inspirerende, at processen er blevet vendt på hovedet, da han allerede på forhånd vidste, hvad der skulle bygges med.

”For os har det jo været en mega-sjov opgave, fordi vi netop vidste, hvad vi skulle bygge med – halmelementerne fra Lars. Så vi begyndte at undersøge, hvad man kan med de elementer, inden vi gik i gang med arkitekturen. Det er jo det, som kan være rigtig sjovt – at man vender tingene rundt, og at man ikke tegner et hus, før man ved, hvad det er, man vil lave huset af,” fortæller Peter Tegner Matz.

Foto: Henning Larsen

Fem dogmer for byggeprocessen

Tidligt i designprocessen blev der lavet en Livscyklusvurdering (LCA), som viste, at der kunne opnås en positiv CO2-profil, dvs. at mere CO2 kan indlejres i bygningen, end der forbruges på at producere og forarbejde materialerne. For at holde den ambition igennem byggeprocessen og sikre en rød tråd i de mange ideer fra både arkitekt, leverandør og bestyrelse, blev der formuleret fem dogmer:

Konstruktion af biomasse
Mulighed for at skille bygningen ad igen
Godt indeklima
Fri for skadelige stoffer
Genbrug af lokale materialer

Hver gang en ny idé kom op, eller når der på anden måde var behov for at tage en overvejelse i byggeprocessen, fungerede dogmerne som guidelines og sikrede, at der ikke blev gået på kompromis med ambitionerne.

”Vi ville f.eks. helst ikke have maling i bygningen, men da det på et tidspunkt var helt grelt med økonomien, så blev det bl.a. overvejet at få sort maling, almindelig mineraluld i væggene og tagpap. Men så blev det jo banket helt tilbage til et sommerhus! Så dogmerne var vores egne benspænd, så vi kunne holde snor i projektet,” fortæller Peter Tegner Matz.

Dog viste det sidste dogme sig vanskeligt at efterleve, da de anvendte halm-bats fra EcoCocon er produceret i Litauen.

Foto: Henning Larsen

Unikt indeklima

Et NOTECH-system fra Carlo Volf med naturlig ventilation er integreret i facaden. Systemet bygger på behovsstyret hybridventilation og et facade-integreret filter af ålegræs. Det har skabt et helt unikt indeklima, der ifølge fysiklæreren på skolen er ”som at stå ude i naturen, bare indendørs.”

Løsningen med naturlig ventilation forudsatte en dispensation fra Syddjurs Kommune, hvilket i sig selv krævede videndeling om de tekniske sider af sagen og et godt samarbejde.

”Det handler meget om, hvilke folk der er på sagen. Og Syddjurs Kommune spillede godt med. En rigtig vigtig læring er, at du skal kende materialet, men også at du skal have en rigtig god idé om, hvordan bygningen skal ventileres,” fortæller Peter Tegner Matz.

Foto: Elka Van Bragt

En læringsproces

Henning Larsen Architects gik i høj grad ind i projektet for at lære – og for efterfølgende at bygge videre med den nye viden.

”I bund og grund er vi gået ind i det, fordi vi gerne vil optimere på det her felt. Og lære at bygge på en anden måde. Det har jo åbnet øjnene for mig og andre kollegaer. Det har givet en grundviden på tegnestuen om, hvad man kan. Vi er ved at opskalere på det nu. Jeg får mindst ét spørgsmål om dagen relateret til projektet, som jo er blevet almen viden for mig, men det er det ikke for mine kollegaer,” fortæller Peter Tegner Matz, arkitekt, Henning Larsen Architects.

Foto: Elka Van Bragt

God energi

Byggeriet er i høj grad drevet frem af ”god energi” og lokalt ejerskab.

”Vi rejste væggene selv, og det var jo også sådan, at alle håndværkere havde børn på skolen. Vi ville egentligt ikke ud i en situation, hvor det var forældrene, der hang på det, men det gjorde vi så alligevel. Og vi endte faktisk med at blive lidt stolte af det, for det viste hvor stort et engagement, der er i det her byggeri”, fortæller Lars Keller, EcoCocon.

René Jakobsen, der er den tidligere skoleleder på Feldballe Friskole, hylder også det store engagement. Han er overbevist om, at samarbejdet mellem materialeleverandøren og arkitekterne har været helt afgørende for, at byggeriet er blevet realiseret:

”Hvis ikke at især Lars [fra EcoCocon] og Peter [fra Henning Larsen Architects] havde været der, så ved jeg ikke helt, hvordan det var endt,” afslutter René Jakobsen.

Download vores casesamling og vejledninger om den bæredygtige byggeproces

Fyrtårne – indblik i den bæredygtige byggeproces

Bæredygtighedsprogram

Bæredygtighedsledelse

Relaterede cases og artikler

Artikel om Børnehuset Svanen

Case om Børnehuset Svanen

Case om Sara Kulturhus

Case om cirkulært byggeri – Stablen i Horsens

Hold dig opdateret om den bæredygtige byggeproces

Vil du holde dig opdateret om den bæredygtige byggeproces og andre nyheder fra Værdibyg? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev, som udkommer hver anden uge.