DTU løser komplekst projekt med fælles projektudvikling

DTU har med succes afprøvet tidlig entreprenørinddragelse til et byggeri, der var så komplekst, at der var behov for at inddrage specialister og specifikke fagligheder tidligt i processen.

”Både brugerne – altså forskere og andet personale på DTU Space – og dem der skal drifte bygningen har fået et kig ned i maskinrummet under vores arbejde med bygningen. Vi er blevet opmærksomme på deres behov, og så har vi leveret de bedst tænkelige løsninger.”

Jens W. Ø. Larsen, projektleder ved Campus Service på DTU

På DTU’s Lyngby Campus er man i de indledende faser af et nyt forsknings- og undervisningsbyggeri til DTU Space: Bygning 330, som skal give forskere og studerende inden for rumforskning og rumteknologi de bedst tænkelige forhold til at udvikle nye teknologier.

Man har erfaring for, at de teknisk tunge unika-byggerier ofte møder store udfordringer under opførelsen – fordi der er tale om yderst komplekse huse og faciliteter, som kun kan bygges med inddragelse af mange specialister.

DTUs bygherreorganisation (DTU Bygherre) har længe arbejdet med tidlig inddragelse og har gode erfaringer med at tilknytte de projekterende rådgivere så tidligt som muligt. Det skaber især værdi i dialogen med bygningens kommende brugere.

Brug for mange fagligheder og specialister

Men for at bygge en facilitet med bl.a. renrum og speciallaboratorier, som rumforskningen og udvikling af rumteknologi kræver, er der brug for mange fagligheder og specialister. Og de skal kunne samarbejde og skabe værdi sammen.

Der er brug for transparens og tværfagligt samarbejde i et tidligt stadie i byggeprojektet, hvor også entreprenørens viden og kompetencer bringes i spil.

Målet er at finde og udvikle de bedste løsninger for projektet inden for konstruktioner, teknik, bæredygtighed og arkitektur – løsninger og viden, der i andre lignende projekter ofte først bliver delt i det samlede projektteam sent i forløbet.

Ønskede at afprøve en projektudviklingsfase

Hos DTU Bygherre var der et ønske om at afprøve en projektudviklingsfase, hvor parterne sammen kunne udvikle ideer og skabe rammerne for at arbejde tværfagligt med flere varianter af den nye bygning til DTU Space. DTU Bygherre satte sig for at give de bedst tænkelige rammer for at tilføre mest mulig viden i projektets tidlige fase.

Her var bygherres fokus at få skabt nogle konkrete rammer for projektudviklingen, med en særskilt periode, hvor der skulle arbejdes med undersøgelser af flere varianter af bygningen:

”Byggeriets parter taler ofte om, at ’hvis bare de havde været med fra start’, og at ’tidlig inddragelse er afgørende’. Men det bliver tit ved snakken, og der er et behov for konkrete tiltag og nye metoder, hvor vi inddrager alle parter tidligt og deler viden på tværs af fag allerede i de første faser. Derfor satte vi os for at skabe nogle nye rammer for hele projektteamet,” fortæller Jens W. Ø. Larsen, der er projektleder ved Campus Service på DTU, og som har initieret en ny model for en projektudviklingsfase i det store byggeprojekt.

Workshop DTU. Foto: Christian Dietz.

Et åbent projekt med værdifuld tværfaglig dialog

Projektudviklingsfasen rummer elementer, som andre i branchen kan lære af: Et åbent projekt med værdifuld tværfaglig dialog i de indledende faser af byggeriet, hvor intentionen har været at skabe en stærk holdånd ved at involvere alle relevante projektdeltagere. Også specialister med begrænset tilknytning til opgaven.

Det har, som afdelingschef Christian Dietz fra det deltagende entreprenørfirma Elindco siger, været den bedste samarbejdsøvelse, man kan forestille sig.

”Vi er alle sammen startet på ’bar spilleplade’, og det betyder, at vi har fået fejet nogle af de gamle indarbejdede og måske uhensigtsmæssige metoder af vejen. Det er først, når vi fjerner vores gamle antagelser, vi kan skabe noget nyt,” udtaler Christian Dietz.

Beth-Wiberg fra CCO Arkitekter under workshop. Foto: Elindco.

Projektudviklingsfase som fundament

Bygherre, arkitekter, ingeniører og entreprenør har sammen arbejdet med den nye metode. Projektteamet har mødt hinanden tidligt, der er holdt workshops og såkaldte war rooms, hvor parterne i fællesskab har vurderet og analyseret på flere parametre på varianter af bygningen. Undervejs er der også afholdt møder med driften og brugerne for at høre deres input til varianterne.

Arkitekt Beth Wiberg fra Christensen og Co Arkitekter peger på, at de som arkitekter er vant til at facilitere processer med mange interessenter, og at de altid arbejder med en skitse- og ideudviklingsfase.

”Vi laver altid koncept, volumen og programøvelser når vi starter et nyt projekt,” udtaler Beth Wiberg.

Optimale løsninger og placeringer for alle fag

Det, der har været anderledes i denne proces, er, at ingeniørerne, entreprenøren og andre parter har været med helt fra start og i en tæt dialog. Her har man ifølge Beth Wiberg diskuteret fordele og ulemper ligeværdigt, analyseret muligheder og begrænsninger for at nå frem til de optimale løsninger og placeringer for alle fag.

Hun understreger, at det har været interessant og spændende, at projektteamet tidligt har fået identificeret problematikker og fundet gode løsninger, som normalt først dukker op senere i udviklingen af et projekt, hvor det måske er for sent.

Arbejdsprocessen omfatter også en løbende dialog med brugerne af den kommende bygning ind i idéudviklingsfasen:

”Både brugerne – altså forskere og andet personale på DTU Space – og dem der skal drifte bygningen har fået et kig ned i maskinrummet under vores arbejde med bygningen. Vi er blevet opmærksomme på deres behov, og så har vi leveret de bedst tænkelige løsninger,” fortæller Jens W. Ø. Larsen.

Smider rygmærkerne

Teamet har altså sat statiske løsninger som fx konstruktioner og installationer overfor et komplekst program for bygningens faciliteter. Man er så at sige startet indefra og fastholdt fokus på at arbejde indefra i en længere periode og indtil teamet sammen havde nogle gode løsningsmodeller. Den samarbejdsform har givet tværfagligheden de bedste rammer:

”Det har været lærerigt både at skulle forstå de andre fagligheders perspektiv og selv præsentere og diskutere løsninger med fx arkitekter og entreprenør. Vi forstår nok ikke hinanden fuldt ud i dag, men vi er bestemt kommet et skridt nærmere at forstå, hvorfor vi hver især gør, som vi gør. Den viden, tror jeg bestemt, vil give færre diskussioner og mere overskud i de næste faser. Projektudviklingsfasen bliver en slags kulturbærer for det videre samarbejde,” siger Ole Daniels, der er fagingeniør hos Artelia.

Værdi på den lange bane

Erik Krøll fra Artelia, der er projekteringsleder på byggeprojektet, kan allerede nu se værdien af at have fokus på samarbejdet. Ikke alene bliver det sjovere at gå på arbejde – paraderne er nede fordi folk kender hinanden og snakker sammen på tværs af de deltagende organisationer.

Der er, ifølge Erik Krøll, en oplevelse af, at alle taler ind i projektet og lytter til hinanden. Ambitionerne for det involverende samarbejde bliver langsomt men sikkert oversat til adfærd, når arkitekter, fagingeniører og entreprenør taler om alt fra typer af ydervægge, forbedrede undergulve, flytbare døre og vægge, mulig ventilation, placering af kælder og teknik og rodnettet under de gamle egetræer på DTU, der skal skånes bedst muligt ved gravearbejdet.

Projektudviklingsfasen har kørt som et intenst otte-ugers forløb, og det har krævet meget af deltagerne. Den massive tidlige indsats og tværfaglige dialog om varianterne, betyder til gengæld at projektteamet står med en masse viden – måske op mod 80 % af den viden, der ellers skulle genereres under dispositionsforslaget – og samtidig har man et sammentømret team, der kender hinanden godt, når byggeriet går ind i de næste krævende faser.

Fakta

Til bygning 330 til DTU Space har DTU valgt et udbudsforløb med konkurrencepræget dialog, hvor opgaven blev tildelt en totalrådgiver og entreprenør, der sammen havde budt på opgaven.
Opgaven blev budt ud på et tidligt stadie på baggrund af et idéoplæg
Den nye model, projektudviklingsfasen, var en del af tilbuddet og tildelingskriterierne i den konkurrenceprægede dialog og blev efterfølgende færdigudviklet og konkretiseret af projektteamet.
Det har været vigtigt for DTU, at projektudviklingsfasen blev udviklet i samarbejde med det kommende team af rådgivere og entreprenør.
Både proces, form og honorar for idéudviklingsfasen blev udviklet og aftalt så snart opgaven var tildelt og teamet havde kendskab til projektet.
Projektudviklingsfasen blev sat i gang efter byggeprogramfasen og som indledning til dispositionsforslagsfasen.

Projektteamet: DTU Bygherre, CCO Arkitekter, rådgivende ingeniører Artelia, entreprenør Elindco.