Favoritter (0)

      Du har ingen favoritter
Arrangement

Workshop: Lean i Praksis

Tid og sted

Dato:
14. april 2026
Tilmeldingsfrist:
9. april 2026
Tid
09:00 – 12:00
Hvor:
Blox, mødelokalet “Los Angeles”
Adresse:
Frederiksholms Kanal 30
1220 København K
Projektet ”Lean i Praksis” skal bidrage med konkrete værktøjer til effektivisering af processer og ressourceforbrug i byggeriet ved at gøre veldokumenterede Lean-principper mere tilgængelige og anvendelige i praksis. På denne workshop skal vi arbejde med flere konkrete Lean-værktøjer.
Byggeriets mange udfordringer

Byggeriet står midt i store udfordringer – ikke mindst i forhold til den grønne omstilling, ressourceeffektivitet, samarbejde og trivsel på byggepladsen.

Trods dette findes der allerede en stor mængde veldokumenteret viden, gennemprøvede metoder og effektive værktøjer, der har bevist deres værdi i praksis. Desværre er adgangen til denne viden og disse værktøjer begrænset og ofte forældet, og de er ikke blevet kvalificeret eller videreudviklet i takt med den teknologiske og organisatoriske udvikling i byggeriet.

Lean-principper og -værktøjer skal aktiveres i dansk byggepraksis

Der er brug for at få værktøjerne frem i lyset og opdateret, så de passer til nu- og fremtidens byggebranche. Projektet ”Lean i Praksis” skal bidrage med konkrete værktøjer til effektivisering af processer og ressourceforbrug i byggeriet ved at gøre veldokumenterede Lean-principper mere tilgængelige og anvendelige i praksis.

Kickoff workshop har været med til at sætte retningen

Last Planner System, TAKT-planlægning og 5S er blot nogle få eksempler på tilgange, der kan bidrage til markant bedre resultater i byggeriet – både i form af øget produktivitet, bedre arbejdsmiljø og mindre ressourcespild.

Efter kickoff på projektet d. 25. februar, er vi klar til at arbejde mere i dybden med udvalgte Lean-værktøjer.

 

Mere information om ramme og indhold på workshoppen tilføjes snarest.

 

Deltagelse er gratis, men tilmelding er nødvendig*.

Målgruppe

Målgruppen for projektet og denne workshop er hele byggeriets værdikæde: bygherrer, rådgivere og entreprenører, som alle har en rolle i at sikre mere effektive og værdiskabende byggeforløb.

Tilmelding og praktik

Dato: tirsdag d. 14. april, kl. 9.00-12.00.

Sted: Fæstningens Materialgård, Frederiksholms Kanal 30, 1220 København K, mødelokalet ‘Los Angeles’.

Modtager du ikke en autogenereret e-mail umiddelbart efter udfyldelsen af tilmeldingen, skal du kontakte Lean Construction-DK for at sikre, at dine tilmelding er udfyldt korrekt – f.eks. om der er fejl i e-mailadressen eller andet. Kontakt og afbud til lcdk@leanconstruction.dk.

*OBS! No-show fee: 500 kr. ex. moms.

Fakta om projektet “Lean i Praksis”:

Primære støttegivere: Den filantropiske forening Realdania og Boligfonden Kuben.

Andre bidragsydere: Enemærke & Petersen a/s, EXIGO A/S, NIRAS A/S og Aarhus Universitet.

Projektet vil bestå af følgende tre hovedaktiviteter:

  • Systematisk analyse af relevante Lean-værktøjer, viden og metoder.
  • Kvalificering og ajourføring af denne viden gennem en række praksisnære formater.
  • Udvikling, formidling og udbredelse af korte, praksisorienterede publikationer med konkrete anbefalinger suppleret med formidling i let tilgængelige formater.

For input og sparring undervejs i projektforløbet inddrages en ekspertgruppe.

Projektet drives af Lean Construction-DK Netværket og forventet afsluttet i december 2026.