Få nye perspektiver på Last Planner System i praksis

– En workshop for dig, der allerede arbejder med LPS og vil tage næste skridt

Hvis du har prøvet kræfter med Last Planner System, ved du, hvor meget det betyder for rytmen, samarbejdet og kvaliteten på byggepladsen.

Men praksis udvikler sig. Nye erfaringer, nye værktøjer og nye samarbejdsformer udfordrer den måde, vi bruger Last Planner System på.

Derfor inviterer vi nu erfarne praktikere fra hele landet til en 1-dags workshop, hvor du kan dele erfaringer, blive inspireret og opdage nye muligheder i din egen LPS-praksis.

Dagen i korte træk

Workshoppen bygger på Open Space Technology, et format hvor du som deltager er med til at sætte dagsordenen. Du vælger selv de temaer, du vil dykke ned i og arbejder i mindre grupper med andre, der brænder for det samme.

Det kan fx handle om:

  • Hvilke barrierer og faldgruber møder du, når nye projekter tager LPS i brug? Og hvordan håndterer du disse?
  • Hvordan fastholder man engagement og ejerskab hos håndværkerne?
  • Hvem inviterer du ind i hvilke planlægningsmøder?
  • Hvad kræver det at holde LPS i live, når hverdagen rammer?
  • Hvordan kan teknologi og data understøtte planlægningsprocessen?

Målet er, at du går hjem med konkrete idéer, ny indsigt og fornyet energi til at drive og udvikle dit arbejde med LPS – uanset om du er projektleder, byggeleder, planlægger eller facilitator.

Workshoppen foregår på dansk.

Dato: Onsdag den 11. marts

Start kl. 10.00 (ankomst fra kl. 9.30).

Slut kl. 16.00.

Sted: Fæstningens Materialgård, BLOX, Frederiksholms Kanal 30, 1220 København K, mødelokalet ‘Los Angeles’

Pris:

500 kr. ex. moms for medlemmer af Lean Construction-DK Netværket

1.250 ex. moms for ikke-medlemmer

Max 20 deltagere.

Workshoppen faciliteres af seniorprojektleder og netværksansvarlige, Morten Skaarup Jensen.

Praktik, tilmelding og afbud

Modtager du ikke en autogenereret e-mail umiddelbart efter udfyldelsen af tilmeldingen, skal du kontakte Lean Construction-DK for at sikre, at dine tilmelding er udfyldt korrekt – f.eks. om der er fejl i e-mailadressen eller andet.
Der vil muligvis blive taget billeder til arrangementet. Ønsker du ikke at fremgå på billeder fra arrangementet bedes du orientere den arrangementsansvarlige.
Kontakt og afbud til: lcdk@leanconstruction.dk.

Der kan blive opkrævet et udeblivelsesgebyr på 500 kr. ex. moms ved udeblivelse uden afbud.