Der er stort potentiale, hvis man kan forebygge ulykker i bygge- og anlægsbranchen – eller lære af de ulykker og nærved-hændelser, som sker på byggepladsen. Planlægning af arbejdet, styr på mandskab, materialer og materiel, samt instruktion af håndværkerne og ledelsesfokus er alt sammen elementer, som kan forebygge ulykker. En lean-tilgang til projektet kan altså medvirke til færre ulykker på de danske byggepladser.

Videntjenesten om arbejdsmiljø for bygherrer og rådgivere og Lean Construction-DK Netværket sætter ved to temamøder i januar fokus på ulykkesforebyggelse og læring af ulykker i et lean-perspektiv.

Vi vil starte med at få et indblik fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og forskningens resultater i forhold til hvilke indsatser, der virker, når man skal forhindre ulykker og nærved-hændelser. Herefter vil Rikke Kirkebjerg, arbejdsmiljøchef i Enemærke & Petersen, fortælle, hvordan de forebygger ulykker igennem planlægning af arbejdet og arbejdsmiljøet ud fra De syv strømme.

Personlig historie og konkret øvelse sætter fokus på fejl og ulykker

Ved temamøderne skal vi også møde Mikkel Baagøe, som har arbejdet som stilladsarbejder i ca. 4 år. Mikkel har været udsat for flere arbejdsulykker, og han vil her dele sin historie, samt sine refleksioner over, hvad der kan gøres for at undgå arbejdsulykker.

Herefter skal deltagerne i lokalet træne i selv at se ulykker og risici med spillet Fejlsikring. Ved hjælp af eksempler fra hverdagen, skal vi lære at se og genkende forskellige årsager til fejl og ulykker, og hvor de opstår i forhold til timing af forekomsten af en fejl.
Spillet er udviklet af professor Iris D. Tommelein fra Berkeley University og for nyligt oversat til dansk, samt tilpasset de danske forhold.

Program:

  • 08.30: Ankomst og morgenbrød
  • 09.00: Velkomst og kort om Lean Construction-DK Netværket og Videntjenesten om arbejdsmiljø for bygherrer og rådgivere
  • 09.10: Oplæg om ulykkesforskningen og hvad der virker i ulykkesforebyggelsen i bygge- og anlægsbranchen v. seniorforsker Johnny Dyreborg, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
  • 09.50: Pause
  • 10.00: Oplæg om planlægning af arbejdet og ulykkesforebyggelse v. arbejdsmiljøchef Rikke Kirkebjerg, Enemærke & Petersen
  • 10.40: Fortælling om en ulykke og hvordan vi kan blive bedre til at undgå ulykker v. Mikkel Baagøe
  • 10.55: Pause
  • 11.00: Intro til og træning gennem spillet Fejlsikring (Kun for deltagerne i lokalet)
  • 11.45: Refleksioner og afrunding
  • 12.00: Netværk over en sandwich
  • 12.30: Tak for i dag

 

København + Online: Torsdag den 12. januar, kl. 9-12. Fæstningens Materialgård, Frederiksholms Kanal 30, 1220 København K, mødelokalet ‘Los Angeles’. Online deltagelse: Der er mulighed for at følge med i temamødet d. 12/1 online, ved at vælge “online deltagelse” i tilmeldingsformularen herunder.

 

Temamødet afholdes også i Aarhus. Det sker onsdag den 25. januar, kl. 9-12. Erhvervsakademi Aarhus, Sønderhøj 30, 8260 Viby J. Link til arrangementet i Aarhus her

 

Deltagelse er gratis og åbent for alle. Der er max. 40 pladser til arrangementet. Vi forbeholder os retten til at sætte et maksimum på antal deltagere pr. virksomhed.