Byggeriet er bl.a. kendetegnet ved høj kompleksitet, stramme tidsplaner, mange aftaler og tværgående koordinering. Digitale værktøjer bliver vigtigere og vigtigere for at effektivisere processerne og planlægningen i byggeriet og Kristian Birch Pedersen, Adm. Direktør, Exigo, Civilingeniør, Master i IT, ph.d, vil på dette temamøde præsentere ’Tactplan’, som er en cloud-baseret softwareløsning til planlægning af byggeri, der sætter byggeteams i stand til at planlægge og udføre produktionskontrol på alle aspekter af bygge-, infrastruktur- og energiprojekter ved at kombinere lokationsbaseret, Takt Time og Gantt-planlægning.

Porteføljestyringsteam nytænker samarbejdet omkring tid, planlægning, økonomi og sikkerhed

På temamødet skal vi også præsenteres for et stærkt eksempel på at en målrettet og værdiskabende indsats med anvendelse af tid og data i hele værdikæden.
Ved at indtænke tid og porteføljestyring fra udviklingsfasen til byggeriets afslutning, har Birch Ejendommes Porteføljestyringsteam formået at etablere en proces, der nytænker samarbejdet omkring tid, planlægning, økonomi og sikkerhed:

  1. På det enkelte projekt
  2. På tværs af projekter
  3. Gennem alle lag af organisationen

Data om tid bruges helt fra den indledende screening af casen i udviklingsfasen, til byggeriets aflevering og sammenholdes derudover på tværs af byggesager med porteføljestyring. Resultatet er et fuldt transparent og positivt samarbejde på tværs af funktioner og interessenter.

På dette temamøde kan du høre Teamleder, Helle Kvartborg, fortælle om, hvordan porteføljestyringen styrker samarbejdet på tværs af værdikæden både internt og eksternt, ved at skabe en større gennemsigtighed og flow igennem alle faser og afdelinger.

Arrangement er gratis og åbent for alle, der interesserer sig for tidsplanlægning, styring og ledelse i byggeriet.

 

Program (opdateres)

14.00 Velkomst ved Lean Construction-DK

Præsentation af Tactplan

Kristian Birch Pedersen, Adm. Direktør, Exigo, Civilingeniør, Master i IT, ph.d

Porteføljestyringsteam nytænker samarbejdet omkring tid, planlægning, økonomi og sikkerhed

Helle Kvartborg, Teamleder for porteføljestyring, Birch Ejendomme

Diskussion og opsamling på dagen

16.00 Tak for i dag

Tid: Torsdag den 7. november 2024, kl. 14.00-16.00

Sted: Fæstningens Materialgård, Frederiksholms Kanal 30, 1220 København K, mødelokalet ‘Los Angeles’

Mulighed for online deltagelse.