Bygherren spiller en afgørende rolle for både arbejdsmiljø og effektive processer i bygge- og anlægsbranchen. Dette arrangement sætter fokus på, hvordan bygherren konkret kan påvirke både lean-processer og arbejdsmiljø gennem hele byggeprocessen, og hvordan bygherren gearer sin organisation til at komme godt i gang.
Få inspiration og hør om praktisk erfaring og teoretisk viden
Vi har samlet et stærkt hold af oplægsholdere med både praktisk erfaring og teoretisk viden om emnet. Fire eksperter deler deres erfaringer med:
- Hvordan lean-principper kan understøtte et godt arbejdsmiljø
- Konkrete værktøjer til at stille krav om og følge op på arbejdsmiljø
- Praktiske eksempler på succesfuld implementering i bygherreorganisationer
- Forskningsbaseret viden om sammenhængen mellem krav og realiteterne på byggepladsen
Bygherrens værktøjskasse til sikre og effektive byggeprocesser
På dette møde undersøger vi, hvordan bygherren bedst kan forberede og ruste sin organisation til at stille de rigtige krav og sikre, at de bliver efterlevet i både projekteringsfasen og på byggepladsen.
Du får indblik i, hvordan forskellige entrepriseformer påvirker mulighederne for at implementere lean og sikre et godt arbejdsmiljø. Vi ser også på rollefordelingen mellem byggeriets parter og undersøger, hvor langt bygherren kan og bør gå i sine krav. Gennem praktiske eksempler belyser vi både succeskriterier og typiske faldgruber, med særligt fokus på samspillet mellem lean-principper og arbejdsmiljøhensyn.
Målgruppe: Arrangementet henvender sig til alle, der arbejder med lean, arbejdsmiljø, processer og tværgående samarbejder i bygge- og anlægsbranchen.
Program (opdateres):
09.00: Velkomst og introduktion
09.15: Oplæg
- Jakob Thomasen, Chief Executive Officer, Thomasen Safety ApS
- Bygherre Region Hovedstaden:
Jan Buur Frederiksen, Projektchef, større byggerier, Nyt Jonstrupvang og Nordstjernens Familiehus hos Region H, Center for Ejendomme
Lars Theil Møller, Arbejdsmiljøkoordinator på Akuthuset Bispebjerg, Region H
Sasha Savic, Projektleder, Planlægning på Mary Elizabeth hospitalet, Region H
- Jeppe Zielinski Nguyen Ajslev, Seniorforsker, cand.scient.soc., Det Nationale Forskningscenter For Arbejdsmiljø
11.30: Workshop og erfaringsudveksling
12.00: Sandwich
12.30: Tak for i dag
Deltagelse er gratis og åbent for alle.
Dato: Torsdag den 27. marts kl. 9.00-12.00
Adresse: [tilføjes snarest]
Online deltagelse: Der er mulighed for at følge med i temamødet online, ved at vælge “online deltagelse” i tilmeldingsformularen herunder.
Vi afholder et tilsvarende arrangement i Horsens onsdag den 23. april. Læs mere her
Arrangementsansvarlig er: Morten Skaarup Jensen msj@vaerdibyg.dk