Bygherren spiller en afgørende rolle for både arbejdsmiljø og effektive processer i bygge- og anlægsbranchen. Dette arrangement sætter fokus på, hvordan bygherren konkret kan påvirke både lean-processer og arbejdsmiljø gennem hele byggeprocessen, og hvordan bygherren gearer sin organisation til at komme godt i gang.
Få inspiration og hør om praktisk erfaring og teoretisk viden
Vi har samlet et stærkt hold af oplægsholdere med både praktisk erfaring og teoretisk viden om emnet. Fire eksperter deler deres erfaringer med:
- Hvordan lean-principper kan understøtte et godt arbejdsmiljø
- Konkrete værktøjer til at stille krav om og følge op på arbejdsmiljø
- Praktiske eksempler på succesfuld implementering i bygherreorganisationer
- Forskningsbaseret viden om sammenhængen mellem krav og realiteterne på byggepladsen
Bygherrens værktøjskasse til sikre og effektive byggeprocesser
På dette møde undersøger vi, hvordan bygherren bedst kan forberede og ruste sin organisation til at stille de rigtige krav og sikre, at de bliver efterlevet i både projekteringsfasen og på byggepladsen.
Du får indblik i, hvordan forskellige entrepriseformer påvirker mulighederne for at implementere lean og sikre et godt arbejdsmiljø. Vi ser også på rollefordelingen mellem byggeriets parter og undersøger, hvor langt bygherren kan og bør gå i sine krav. Gennem praktiske eksempler belyser vi både succeskriterier og typiske faldgruber, med særligt fokus på samspillet mellem lean-principper og arbejdsmiljøhensyn.
Målgruppe: Arrangementet henvender sig til alle, der arbejder med lean, arbejdsmiljø, processer og tværgående samarbejder i bygge- og anlægsbranchen.
Program:
09.00: Velkomst og introduktion
09.10: Ledelsesdrevet sikkerhed – Erfaringer fra Bygherreforeningens Safety First projekt”
Jakob Thomasen vil give eksempler på læringen fra Safety First projektet samt erfaringer indsamlet efterfølgende. Eksemplerne inkluderer hvordan bygherren i praksis kan udøve positiv indflydelse på et projekts sikkerhedsniveau. Jakob vil også fortælle om hvilke barrierer, der ofte udfordrer denne indflydelse, for eksempel en “går den, så går den” tilgang til projektering og udførsel, som giver reaktivitet og manglende læring.
- Jakob Thomasen, Chief Executive Officer, Thomasen Safety ApS
09.55: Bygherrens arbejde med lean og arbejdsmiljø i udbud og byggeproces
- Allan Rahn Svendsen, OHS Manager, Entreprisestyring og Myndighed, Vejdirektoratet
- Dirk J. Boock, CEO, Reflect Consulting
10.35: Pause
10.45: Entreprenør- og/eller håndværkerperspektivet
- Niels Eliasen, formand for Byggefagenes arbejdsmiljøudvalg, 3F i Aarhus
11.00: Bygherrens krav – og realiteterne på byggepladsen
- Jeppe Zielinski Nguyen Ajslev, Seniorforsker, cand.scient.soc., Det Nationale Forskningscenter For Arbejdsmiljø
12.00: Workshop og erfaringsudveksling
12.30: Sandwich
13.00: Tak for i dag
Deltagelse er gratis og åbent for alle.
Ved udeblivelse eller afbud efter den 20. april opkræves et gebyr på kr. 500. ex. moms.
Dato: Onsdag den 23. april kl. 9.00-12.30
Adresse: VIA University College, Campus Horsens, Banegårdsgade 2, 8700 Horsens
Der er ikke mulighed for online deltagelse.
Vi afholder et tilsvarende arrangement i København med mulighed for online deltagelse torsdag den 27. marts: Læs mere her
Arrangementsansvarlig er: Morten Skaarup Jensen msj@vaerdibyg.dk