Digitale værktøjer bliver vigtigere og vigtigere for at effektivisere processerne og planlægningen i byggeriet, men hvilke værktøjer findes der, som kan understøtte metoder inden for Lean Construction, og hvad er erfaringerne?

Det kan du blive meget klogere på til online temamøde onsdag d. 24. februar, hvor Lean Construction-DK Netværket inviterer eksperter og praktikere inden for. Her kan du få indblik i, hvordan og hvilke værktøjer man arbejder med, og hvilke erfaringer der er gjort.

På temamødet kan du bl.a. møde Kristian Birch Pedersen, adm. direktør i Exigo, der vil fortælle om mulighederne ved lokationsbaseret tidsplanlægning kombineret med principperne fra LPS (Last Planner System) samt løfte lidt af sløret for et nyt digitalt LPS værktøj. Møde også Martin Zilliacus, COO i VisiLEAN, som vil fortælle om integreret BIM samt give os et lille indblik i de overvejelser de gør sig ifm. udviklingen af nye digitale LPS features til design og projekteringsfasen.

Endelig vil Senior planlægningschef Ivan Maimann og VDC Manager Alexander Adamsen fortælle om, hvordan de i NCC Danmark A/S i dag anvender digitale værktøjer til planlægning og processtyring.

 

Program:

  • Velkomst og rammesætning v. Lean Construction-DK Netværket
  • Exigo v. Kristian Birch Pedersen, Adm. direktør, Exigo

Med tidsstyring i form af lokationsbaseret planlægning kan du reducere udførelsestiden med minimum 10% – uden at øge ressourceforbruget. Du får en overskuelig visning af tid og aktiviteter fordelt på lokationer. Du kan igangsætte flere aktiviteter forskellige steder i bygningen på en gang, og din tidsplan fylder ikke mere end et A3 ark. 

Hør også mere om et kommende digitalt Last Planner System værktøj

  • Anvendelsen af digitale værktøjer i praksis v. Senior Planlægningschef Ivan Maimann og VDC Manager Alexander Adamsen, NCC Danmark A/S

Om NCC’s erfaringer og fremtidsperspektiver i anvendelsen af digitale værktøjer til planlægning og processtyring i byggeriet

  • VisiLEAN v. Martin Zilliacus, COO, VisiLEAN

Introduktion til ‘Integreret BIM’ og digitalt Last Planner System (LPS)

Nye digitale LPS features til design og projekteringsfasen

  • Spørgsmål, erfaringsudveksling og debat

Vi siger tak for i dag kl. 11.30

 

Temamødet er gratis og åbent for alle. Alle tilmeldte vil senest d. 23/2 modtage et link til temamødet.