Traditionen tro uddeler Lean Construction-DK igen i år Procesprisen sammen med Boligfonden Kuben. Procesprisen gives til en organisation, et samarbejde eller et projekt, der i særlig grad har bidraget til at udvikle samarbejdet og arbejdsprocesserne inden for byggeriet. Særligt påskønnes initiativer, der via gode processer, viser vejen i den grønne omstilling.

På dette temamøde kan du møde de tre finalister, der dyster om at vinde prisen i år! Hør dem præsentere deres projekt og hvorfor de skal vinde Procesprisen 2024.

I stort kandidatfelt med 12 nominerede, skilte de tre projekter sig særligt ud.

Finalisterne:

Bæredygtigt og Cirkulært Byggeri

Region Hovedstaden

Region Hovedstaden har udviklet et nyt setup for både forandrings- og innovationsledelse om bæredygtige løsninger i praksis. Et fælles program, hvor en række processer tænkes anderledes, fx ift. tidlig dialog om løsninger og ift. at tænke materialer før bygninger.

Produktionssystem – plan, data, samarbejde

Enemærke & Petersen A/S

Det overordnede formål med Byggeledelse 2.0 – Produktionssystem er at hæve produktiviteten i byggeprojekter ved systematisk at forbedre processerne med viden og erfaringer fra Lean Construction og den industrielle produktionsindustri.

Mini CO2 etagehuset – DIGITAL

Partnerskab mellem Realdania By & Byg, Vilhelm Lauritzen Architects, HD Lab og MT Højgaard Danmark A/S

Mini CO2 etagehuset – DIGITAL er et digitalt samarbejdsprojekt, hvor en række fælles digitale værktøjer benyttes via en IPD (Integrated Project Delivery) samarbejdskontrakt mellem rådgiver, bygherre og (hoved)entreprenør mhp. at fremme det samlede kvalitetsniveau for projektet fra idé til drift.

Program
  • 14.00 Velkomst og introduktion v. Lean Construction-DK Netværket og Boligfonden Kuben
  • Finalist 1
  • Finalist 2
  • Pause
  • Finalist 3
  • 16.00 Debat og afrunding
  • 16.30 Tak for i dag

Deltagelse er gratis og åbent for alle. Der er mulighed for både fysisk og online deltagelse.

Procesprisen præmierer en sammenhæng mellem gode dialogbaserede processer, god kvalitet og en stigende produktivitet og påskønner en indsats rettet mod etableringen af et ubrudt, effektivt flow i byggeriets produktion og montage. Procesprisen uddeles d. 21. november på Building Awards som en af flere priser. Building Awards er byggeriets store awardshow, hvor hele byggeriet samles for at hylde projekter, enkeltpersoner og organisationer, som har gjort sig ekstraordinært bemærket i branchen.

 

Tid: Torsdag d. 10. oktober, kl. 14.00-16.30

OBS: Der er også mulighed for at følge med i temamødet online. Du vil senest dagen inden mødet modtage et link, hvis du sætter kryds i “online deltagelse” i tilmeldingsformularen nederst på siden.