Værdibyg inviterer nu til første møde i en serie af nye arrangementer, hvor du kan møde forskere og få indblik i deres viden om specifikke dele eller temaer i byggeprocessen.

Spildtid er en af de helt store udfordringer når det kommer til at planlægge en byggeproces, og her har byggeriet store udfordringer. Et studie fra Aarhus Universitet i 2018 viste, at hele to tredjedele af håndværkeres arbejdsdag er spildtid, og at det særligt handler om manglende planlægning.

D. 17. november inviterer Værdibyg til første møde i rækken, hvor du kan møde Hasse Neve, der er Ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet. Hasse oplæg vil, med udgangspunkt i studiet fra 2018 i samarbejde med Søren Wandahl, Ingeniørdocent, Ph.D, Institut for Ingeniørvidenskab ved Aarhus Universitet, give dig indblik i de vigtigste og mest kritiske konklusioner fra studiet, og hans bud på, hvor potentialerne er for forbedringer.

Før mødet anbefaler vi, at man læser executive summary af studiet “Produktivitet i renovering” (2018). Man kan med fordel også læse executive summary af rapporten fra Mckinsey Global Institute (2017) – “Reinventing construction, a route to higher productivty”.

 

Program:

9.00: Velkomst ved Værdibyg

9.05: Oplæg ved Hasse Neve, Ph.d.-studerende ved Aarhus Universitet

9.35: Spørgsmål og debat

10.00: Tak for i dag