Få mere effektive processer og minimer din spildtid

Kom på kursus med Lean Construction-DK Netværket og bliv introduceret til de væsentligste metoder og tanker bag Lean Construction. Netværket afholder åbent og gratis introkursus i København – med mulighed for at følge med online.

Lean Construction er overordnet en metodik og et tankesæt til maksimering af værdi og minimering af spild ved optimering af processer i byggeriet. Ofte refereres der til Lean Construction som ’Struktureret sund fornuft’. Tankerne bag Lean anvendes primært til optimering af processer, og i midt 90’erne blev tankerne oversat til byggeriet. Her opnås en forbedring i høj grad igennem bedre samarbejde, involvering af medarbejdere og systematisering af processer.

På dette effektive 3-timers kursus vil du blive introduceret til de væsentligste metoder, værktøjer og tanker bag Lean Construction via præsentationer baseret på praktiske erfaringer. Du får også rig mulighed for at deltage i diskussioner og konkrete øvelser ud fra følgende emner:

  1. Hvorfor bruge Lean?
  2. Hvilke principper bygger Lean på, og hvad betyder de i byggebranchen?
  3. Praktisk brug af Lean Construction værktøjerne
  4. Hvordan kommer man i gang?
  5. Hvad siger fremtiden?

Når du har deltaget i dette kursus ved du hvad Lean Construction er og du vil have kendskab til nogle simple værktøjer og metoder du med det samme kan anvende til at effektivisere dine egne processer.

Kurset styres af Jan Buur Frederiksen, partnerskabssupportchef i TRUST/Enemærke & Petersen. Jan har mange års erfaring i anvendelsen og implementering af de fleste og mest anvendte lean construction-metoder og værktøjer.

Deltagelse er gratis og åben for alle.

OBS: Der er også mulighed for at følge med i temamødet online. Du vil senest dagen inden mødet modtage et link, hvis du sætter kryds i “online deltagelse” i tilmeldingsformularen nederst på siden.