Værdibyg og Netværk om Nedrivning inviterer til gratis konference om ressourcekortlægning og selektiv nedrivning. Anledningen er dels, at Værdibyg udgiver en ny vejledning om ressourcekortlægning, og dels at der er kommet nye bekendtgørelser, der kræver, at alle større nedrivninger skal udføres som ”selektive nedrivninger”.  

Værdibyg og Netværk om Nedrivning inviterer til gratis konference om ressourcekortlægning og selektiv nedrivning. Anledningen er dels, at Værdibygs udgiver en ny vejledning om ressourcekortlægning, og dels at der er kommet nye bekendtgørelser, der kræver, at alle større nedrivninger skal udføres som ”selektive nedrivninger”.  

Vi afholder også en konference på Sjælland i Hedehusene.

Et todelt program hos frontrunners inden for cirkulært byggeri 

Konferencen i Jylland den 24. oktober vil blive afholdt hos Søren Jensen i Aarhus, som er et inspirerende eksempel på byggeri med recirkulerede ressourcer, hvor store dele af interiøret i deres kontorlokaler er genbrugte eller upcyclede løsninger. 

Om formiddagen er der fokus på selektiv nedrivning – de nye regler og hvordan selektiv nedrivning kan føre til mere recirkulering af ressourcer i praksis. Om eftermiddagen zoomer vi ind på ressourcekortlægning som afgørende element for, at selektiv nedrivning kan understøtte mere genbrug og genanvendelse. Her vil vi bl.a. lancere Værdibygs nye vejledning om ressourcekortlægning samt høre praktikeres perspektiver på, hvordan ressourcekortlægning kan udføres og anvendes i praksis. 

Du kan tilmelde dig konferencens del 1 om selektiv nedrivning eller del 2 om ressourcekortlægning eller hele dagen.  

Ressourcekortlægning er mere aktuelt end nogensinde  

Med de nye krav om selektiv nedrivning af byggerier over 250 m2, som trådte i kraft den 1. juli, er ressourcekortlægning blevet mere aktuelt end nogensinde at få styr på. I en selektiv nedrivning skal materialer adskilles og sorteres under nænsom nedtagning, så der kan opnås maksimal genbrug og recirkulering. Det er her ressourcekortlægningen og dermed Værdibygs nye vejledning kommer ind i billedet. 

Hvem kan deltage?
Konferencen er for alle, der interesserer sig for, hvordan vi kan styrke genbrug og genanvendelse i byggeriet. Nedrivere, rådgivere, bygherrer, leverandører, entreprenører og alt derimellem er velkomne. Vi håber, at konferencen vil give deltagerne viden og inspiration samt mulighed for erfaringsudveksling og netværksdyrkelse.  

Værdibygs nye vejledning om Ressourcekortlægning er støttet af Grundejernes Investeringsfond og det er gratis at deltage i konferencen, men det kræver tilmelding. 

Program 

Kl. 9.30: Tjek ind, morgenmad 

Del 1: Kl. 10.00 – 13.00 – Selektiv nedrivning 

  • Introduktion til den nye lovgivning v. Martine Dreyer Broen, Miljøstyrelsen 
  • Miljøkortlægning og forundersøgelser v. TBA 
  • Selektiv nedrivning i praksis v. Rebekka Stender Ilsøe, LH Hockerup 
  • Workshop og case-præsentation 

13.00 Frokost 

Del 2: Kl. 14.00 – 16.00 – Ressourcekortlægning  

  • Præsentation af Værdibygs nye vejledning v. Niels Trap fra TRE – rådgivende ingeniører 
  • Sådan laver man en god ressourcekortlægning v. TBA 
  • Nybyggeri med afsæt i ressourcekortlægning v. TBA 
  • Ressourcekortlægning som beslutningsværktøj v. TBA 

Del 3: Kl. 16.00 – 17.00 – Netværk 

 

Programmet vil løbende blive opdateret.