Favoritter (0)

      Du har ingen favoritter
Arrangement

Byggepladsbesøg: UNICEF Campus 4 – Det gode samarbejde i centrum

Tid og sted

Dato:
5. november 2026
Tilmeldingsfrist:
2. november 2026
Tid
13:00 – 16:00
Hvor:
UNICEF
Adresse:
Havvej 59
2150 Nordhavn
Type:
Fysisk
Kom med Lean Construction-DK Netværket på byggepladsbesøg på det enorme projekt UNICEF Campus 4, og hør om, hvordan man arbejder med koordinering og planlægning og sætter det gode samarbejde i centrum. Besøget er kun for medlemmer af netværket.

UNICEF Campus 4 er et nyt lager- og logistikbyggeri i Nordhavn, som skal understøtte UNICEFs globale arbejde med at sende nødhjælp og forsyninger ud i verden.

Det er et stort og komplekst projekt med mange aktører, fag og afhængigheder, hvilket stiller store krav til samarbejde, planlægning og koordinering.

På dette eksklusive byggepladsbesøg fortæller projektteamet om det enorme projekt og om, hvordan man fra starten har arbejdet med at sætte det gode samarbejde i centrum.

Samarbejde, planlægning og produktion

Som deltager får du også et indblik i, hvordan man arbejder med at få samarbejde, planlægning og produktion til at hænge sammen i hverdagen. Dette sker blandt andet ved brugen af tavlemøder, ugeplaner, periodeplanlægning og forskellige samarbejdsfora.

Besøget vil bestå af korte oplæg, en rundtur på byggepladsen og god tid til spørgsmål og fælles dialog. Du vil få et ærligt indblik i både det, der fungerer godt, og det, man fortsat arbejder på at blive bedre til.

Blandt oplægsholderne er: Jens Munk Petersen, Senior Projektleder, By & Havn, Søren Wolsing, Bygherrerådgiver, Emcon a/s og Rifat Redzepi, Projektchef, MT Højgaard Danmark.

Program
  • 1300 Velkomst
    Præsentation af dagens program.
  • Introduktion til UNICEF Campus 4
    Projektets baggrund, organisation og nogle af de særlige udfordringer.
  • Samarbejdet i centrum
    Hvordan vi arbejder med samarbejdet på tværs af projektets mange parter.
  • Rundtur på byggepladsen
    Vi ser projektet og nogle af de områder, hvor planlægning og koordinering er særligt vigtige.
  • Planlægning og styring af produktionen
    Indblik i, hvordan vi blandt andet arbejder med periodeplanlægning, ugeplaner, tavlemøder og opfølgning.
  • Opsamling
    Spørgsmål, erfaringsudveksling og fælles refleksion.
  • 1600 Tak for i dag

 

Husk: Hvis du vil med på rundtur på byggepladsen, skal du medbringe eget sikkerhedsudstyr i form af sikkerhedshjelm, sikkerhedssko og vest.

Deltagelse er gratis og kun for medlemmer af Lean Construction-DK Netværket.

Max antal deltagere: 25. (Vi forbeholder os retten til at sætte et maksimum antal deltagere pr. medlemsvirksomhed.)

Dato: Torsdag den 5. november, kl. 13.00–16.00.

Sted: Unicef Campus 4, Havvej 59, 2150 Nordhavn.

Det er forbudt at tage billeder under besøget.

Fakta om projektet

Verdenslageret, CAMPUS 4, bliver et bygningskompleks på 63.000 etagemeter. MT Højgaard Danmark er totalentreprenør i samarbejde med CF Møller Arkitekter og Artelia. Arbejderne er påbegyndt i efteråret 2025, og verdenslageret skal være klar til brug ved udgangen af 2028. Byggesummen er knap 1,7 mia. kr.

CAMPUS 4 omfatter en administrationsbygning med besøgscenter og konferencefaciliteter, et lavlager samt to fuldautomatiske højlagre, der kan rumme flere end 75.000 paller. Administrationsbygningen får et etageareal på ca. 15.000 kvm, mens lagerarealet samlet bliver på ca. 48.000 kvm.

 

Tilmelding og afbud

Modtager du ikke en autogenereret e-mail umiddelbart efter udfyldelsen af tilmeldingen, skal du kontakte Lean Construction-DK for at sikre, at dine tilmelding er udfyldt korrekt – f.eks. om der er fejl i e-mailadressen eller andet. Kontakt og afbud til lcdk@leanconstruction.dk.