Medlemmer af Lean Construction-DK Netværket har her en unik mulighed for at komme på rundvisning i Københavns nye centrale bykvarter: Papirøen.

Papirøen udvikles med nyskabende arkitektur, et vandkulturhus, internationalt hotel, madhal, boliger og kulturtilbud. Det hele omgivet af en ny havnepromenade med rekreative aktiviteter.

NCC Danmark A/S er totalentreprenør på projektet og ved dette besøg vil projektdirektør i NCC, Tobias Berner Hansen, fortælle mere om dette omfattende og krævende projekt med et samlet areal på ca. 45.000 m2.

Den udfordrende arkitektur og den meget begrænsede byggeplads, stiller store krav til logistik og planlægning. Den logistiske udfordring er blandt andet løst ved at bygge med elementer, der leveres med en høj færdighedsgrad. Det giver mindre materialeforbrug og begrænser mængden af affald på pladsen.

Udviklingsselskabet CØ P/S er bygherre på området. Bag selskabet står Danica Ejendomsselskab (50%), Unionkul Ejendomme (37,5%) og Nordkranen (12,5%).

Projektet forventes at stå klar til aflevering af etape 1 og 2 i 2023 og etape 3 og landskab i 2024.

Program 

15.00: Velkomst ved Morten Skaarup Jensen, seniorprojektleder, Lean Construction-DK Netværket 

15.05 Præsentation af projektet   

Tobias Berner Hansen, Projektdirektør, NCC

15.30 Rundvisning i grupper på 5-8 personer

(Husk sikkerhedssko, sikkerhedsvest/jakke og hjelm med viser eller hjelm og sikkerhedsbriller)

16.30 Tak for i dag

 

Deltagelse er gratis og kun for medlemmer af Lean Construction-DK Netværket.

Max antal deltagere: 30

 

Tilmelding og afbud

Modtager du ikke en autogenereret e-mail umiddelbart efter udfyldelsen af tilmeldingen, skal du kontakte Lean Construction-DK for at sikre, at dine tilmelding er udfyldt korrekt – f.eks. om der er fejl i e-mailadressen eller andet. Kontakt og afbud til lcdk@leanconstruction.dk.