Medlemmer af Lean Construction-DK Netværket har her en unik mulighed for at komme på besøg og rundvisning på Enemærke & Petersens byggefabrik i Glostrup.
Fra byggeritankegang til industritankegang
Enemærke & Petersen har udviklet et semi-industrialiseret renoveringskoncept, hvor størst mulige dele af byggeproduktionen udføres på fabrik. Facader, karnapper, tagkassetter mv. produceres som indbygningsklare bygningskomponenter, så arbejdsoperationerne på byggepladsen begrænses til montage. Formålet er at opnå højere kvalitet, hurtigere byggetid, bedre arbejdsmiljø og mindre spild.
Værkstederne og produktionshallerne på Smedeland dækker samlet 6.000 m2 under tag fordelt på to store haller.
Ved dette besøg fortæller proceschef, Ask Hesselager, om “rejsen fra byggeri til industri”, om at tage ansvar for dele af projekteringen og om det afgørende samspil med byggepladserne ift. planlægning og koordinering.
Program
13.00 Velkomst ved Morten Skaarup Jensen, seniorprojektleder, Lean Construction-DK Netværket
13.05 Kort introduktion til byggefabrikken
Ask Hesselager, Proceschef, Enemærke & Petersen a/s
13.20 Rundvisning
14.00 Fra byggeritankegang til industritankegang
Proceschef Ask Hesselager fortæller her om “rejsen fra byggeri til industri”, om at tage ansvar for dele af projekteringen og om det afgørende samspil med byggepladserne ift. planlægning og koordinering.
Ask Hesselager, Proceschef, Enemærke & Petersen a/s
14.45 Spørgsmål og diskussion
15.30 Tak for i dag
Deltagelse er gratis og kun for medlemmer af Lean Construction-DK Netværket.
Max antal deltagere: 25
Vi forbeholder os retten til at sætte et maksimum antal deltagere pr. virksomhed.
Tilmelding og afbud
Modtager du ikke en autogenereret e-mail umiddelbart efter udfyldelsen af tilmeldingen, skal du kontakte Lean Construction-DK for at sikre, at dine tilmelding er udfyldt korrekt – f.eks. om der er fejl i e-mailadressen eller andet. Kontakt og afbud til lcdk@leanconstruction.dk.